Styrk dit parforhold – mere nærhed, færre skænderier 1

Styrk dit parforhold – mere nærhed, færre skænderier

1-dags forårskursus for par lørdag d.16. maj 2020, kl.9-13

Længes du efter mere intimitet og bedre kontakt med din partner?
 Skændes I for meget – og dyrker I for lidt sex? (måske skændes I endda om, hvorvidt I dyrker for lidt sex…)
 Hænger I fast i dårlig kommunikation og ender uforløste og frustrerede, når I prøver at tale om det vigtige – og det svære?
 Er du træt af den, du (og din partner) bliver, når det går skævt mellem jer?
 Har du lyst til at styrke og (gen)finde nærheden mellem jer?

Så er denne dag en god mulighed for jer til fordybelse og nærvær – med fokus på jer som par. 

I løbet af dagen guider jeg jer til nænsomt at genskabe den gode kontakt til hinanden og til at skabe grobund for en ny og bedre retning i jeres parforhold.

Sammen finder I ind til kernen af jeres parforholdsproblemer og negative reaktionsmønstre – I lærer at stoppe jeres negative cyklus og tale om det vigtige i stedet.

Det får du og din partner:
Redskaber til at kommunikere behov, ønsker og længsler klart
♥ Konkrete øvelser til at stoppe jeres negative mønstre – også når I kommer hjem

Guidede samtaler der styrker nærhed og kontakt
Hver jeres arbejdsbog lige til at tage med hjem – et redskab til at fortsætte den gode proces efter kurset  

Hvis du oplever, at du og din partner fanges i et negativt mønster, når I taler om betydningsfulde emner, er du ikke alene.

Hvis du efter et skænderi sidder med følelsen af, at ”nu skete det igen!”, og at det egentlig handlede om noget andet end opvasken, er du også helt normal.

Når vi lever i parforhold, oplever de fleste af os at blive fanget i negative mønstre, der fx opleves som ”dårlig kommunikation”. Og den er god nok! Vi bliver fastlåste i negative samspil, der tager os væk fra den kærlige kontakt, tydelighed og nærhed, vi ønsker os, hvis ikke vi får kigget på, hvilke tanker, oplevelser og følelser, der giver brændstof til konflikterne.

På kurset arbejder vi med, at du lærer dine egne og din partners reaktionsmåder at kende. Gennem konkrete øvelser lærer I at genkende netop jeres negative cyklus – så I kan stoppe den igen.

I et trygt rum med mig som guide får du og din partner redskaber til at styrke trygheden og kontakten mellem jer.

Vi arbejder med, at I lærer at sende tydelige signaler til hinanden, når I deler behov og længsler – og når I skal tale om det, der betyder noget.

Praktisk

Hvornår? Lør. d.16. maj kl.9-13. Der er morgenmad, kaffe og te fra kl.9, vi starter kl.9.30. Der serveres snacks undervejs.

Hvor? I smukke lokaler i Tværfagligt hus for mental og kropslig sundhed, Vesterbrogade 20, 2.th., 1620 Kbh. V.

Tilmelding: Brug nedenstående tilmeldingsformular. Betaling sker i forbindelse med tilmelding. Pladsen er jeres, når vi har modtaget jeres betaling, og tilmelding er bindende. I må selvfølgelig gerne sælge/forære jeres plads til et andet par, hvis I bliver forhindrede.

Hvad koster det? 2.200 kr. pr. par – der er begrænsede pladser (og sidst blev der hurtigt udsolgt!)

Hvem kan deltage? Alle uanset køn, alder, seksualitet og parforholdstype er velkomne.

Underviser: Autoriseret psykolog og certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems – læs mere om mig her.

Kontakt: Du er altid velkommen til at ringe/skrive og uforpligtende høre nærmere på anja@livs-vaerk.dk, mobil 61609276 eller via kontaktformularen.

www.livs-vaerk.dk / anja@livs-vaerk.dk / +45 61 60 92 76 / CVR: 366 306 39 / © Copyright - Anja Gundelach Brems
Styrk dit parforhold ebog

Få e-bogen: Styrk dit parforhold

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min e-bog Styrk dit parforhold, helt gratis

Tak for din tilmelding. Tjek din indbakke for en bekræftelsesmail.