Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Uddannelse og erfaring

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2012 og autoriseret af Psykolognævnet under Socialministeriet i 2015.

Jeg er ICEEFT-certificeret parterapeut i metoden Emotionsfokuseret Parterapi (EFT), en internationalt anerkendt og evidensbaseret metode. Jeg er medlem af flere faglige netværk for parterapi, se www.dkceft.dk og parterapeuter.dk 

Parterapi
Jeg kan hjælpe jer, når parforholdet slår knuder, én eller begge er ramt af fysisk eller psykisk sygdom, når mine, dine eller vores børn bliver omdrejningspunkt for de voksnes konflikter for bare at nævne et par temaer, jeg har erfaring med.

Jeg videreuddanner mig løbende indenfor parterapi og andre områder, og jeg modtager supervision på mit arbejde ved psykologerne Lone Algot og Jette Simon.

Individuel terapi med voksne
I en narrativ, emotionsfokuseret og anerkendende ramme: Ofte inddrager jeg øvelser (fx mindfulness, visualisering, navngivning af problemet) og hjemmeopgaver, som du kan arbejde videre med mellem samtalerne og forstærke processen.

Undervisning
Jeg har undervist i narrativ psykologi hos bl.a. Narrative Perspektiver, i udviklingspsykologi på Københavns Universitet, psykologi som linjefag på Ørestad Gymnasium, specialpædagoger i kommunalt regi og hos Center for Familieudvikling.

Supervision
Jeg tilbyder supervision af psykologer under autorisation. Jeg har også erfaring med praksisudvikling i forskellige faggrupper, teams og forløb med praktikanter fra psykologistudiet på Københavns Universitet.

Personligt

Jeg er 41 år og bor på Nørrebro med min mand og vores to drenge på 9 og 14 år – med min mands datter på 25 år som nabo.

Jeg er glad for yoga, meditation og mit bulgarsksyngende kvindekor, Usmifka.

Faglige fællesskaber

Medlem af

Dansk Psykologforening

Om mig 1

Medlem af

ICEEFT

Om mig 2

Medlem af

DKCEFT

Om mig 3

Medlem af

Parterapeuter.dk

parterapeuter-logo

Respekt og åbenhed

Jeg møder jer med respekt og åbenhed overfor jeres måde og ønsker for at gøre netop jeres parforhold og familie velfungerende.

Møder jer der, hvor I er

Jeg tilbyder et nysgerrigt perspektiv på parforhold og familiedannelse: Om I lever i et monogamt forhold, om I ser jer selv som regnbuefamilie, solofamilie (soloforælder med børn), I i et dynamisk eller åbent parforhold – jeg møder jer dér, hvor I er.

Udgangspunkt i jeres ønsker

Jeg arbejder styrkebaseret med udgangspunkt i jeres ønsker om og forsøg på kærlig kontakt – og med at gøre det muligt for jer at rumme de følelser, der kan opstå, når I fanges af jeres negative mønstre eller mislykkes i forsøget på at nå hinanden.

Kontakt

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive for nærmere information.

Telefon: +45 61 60 92 76

Mail: anja@livs-vaerk.dk

Du kan også bruge nedenstående kontaktformular.

Send din besked her

Jeg ønsker at blive ringet op

www.livs-vaerk.dk / anja@livs-vaerk.dk / +45 61 60 92 76 / CVR: 366 306 39 / © Copyright - Anja Gundelach Brems
Styrk dit parforhold ebog

Få e-bogen: Styrk dit parforhold

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og modtag min e-bog Styrk dit parforhold, kvit og frit

Tak for din tilmelding. Tjek din indbakke for en bekræftelsesmail.