Terapi i København: Anja Gundelach Brems er psykolog og parterapeut

Dette blogindlæg handler om, hvad parterapi kan, og hvorfor løsninger ikke altid er løsningen. Du bliver taget med ind i parterapeutens værksted og kan læse om, hvorfor voksne, intelligente mennesker igen og igen gør noget, der ikke virker, hvad parsamtaler kan bruges til, og hvad I selv kan gøre, når det negative samspil får tag i jer.

Det kan føles overvældende og trættende, når vi – igen – havner i skænderier og fastlåste positioner med vores partner. Kender du det, når en såkaldt ’lille ting’ – et ansigtsudtryk, en misforståelse eller et øjebliks fravær – sætter gang i en lavine af bebrejdelser, bringer gamle uoverensstemmelser op, sender den gode stemning til tælling og I mister kontakt? Hvis ja, er både du og din partner helt normale. Uden I ønskede det, er I havnet i et negativt samspil, hvor I ikke hører hinandens behov eller intentioner, men i stedet møder hinandens overlevelsesstrategier – et typisk reaktionsmønster er, at den ene part trækker sig, mens den anden bliver opsøgende, hvorefter positionerne gensidigt optrappes og den negative cyklus forstærkes.

Handlemønstre som disse træder i kraft, når vi bliver bange, kede af det eller vrede – og når frygt og vrede fylder, er det svært at lytte. Den gode nyhed er, at eftersom vi føler os særligt sårbare sammen med de mennesker, der betyder mest – så er jeres voldsomme reaktioner udtryk for, hvor vigtige I er for hinanden. Det er dog ganske svært at få øje på, når vi mister kontakt og herefter havner ensomme i hvert vores uforsonlige hjørne. Ikke ligefrem en munter invitation til at tage en konstruktiv snak en anden god gang, og det giver mening, at vi med tiden opgiver samtaler om emner, der tager os derhen.

Så hvad kan vi gøre, når den negative cyklus rammer?

1) Stil skarpt på cyklus – og sig det højt

Et tydeligt tegn på at I er fanget i negativ cyklus er, når du mærker frustration og irritation, som leder dig til en negativ fortolkning af din partner: ”Hvorfor gør/siger du dog sådan? Du må være ude på at provokere – afvise – nedgøre – ydmyge – straffe – underkende eller (indsæt selv negativ fortolkning af den andens adfærd) mig”.

Det kan også være, du rammer et smertefuldt og negativt billede af dig selv: ”Jeg er ikke værd at elske – jeg er et håbløst tilfælde, forkert eller i stykker”. Det kan være, du også mærker tvivl om jeres parforhold, som føles virkelig og skræmmende i situationen: ”Vi duer ikke sammen, det kan ikke lykkes, når vi er så forskellige…

Hvis muligt – så sig på den måde der nu er rigtig for dig: ”Hov, nu skete det igen – vi er havnet i negativ cyklus – tornadoen, tsunamien eller dødvandet fik tag i os” – knapt så kært barn har mange navne!

2) Stop ulykken

På god, gammeldags førstehjælpsagtig manér – se om det er muligt at stoppe dig selv lige dér. Bed din partner om en pause, gå hver til sit i 15 minutter, drik et glas vand eller gå en tur – og PS. husk lige at sige, at du kommer tilbage om lidt. Nogle gange er den ikke længere – det var bare opvasken, og vi behøver ikke bruge resten af weekenden på kamp eller indædt tilbagetrækning. Andre gange har cyklus ’noget på hjerte’. Den peger på reelle problemer fx: ”Det er virkelig svært for os med sexlivet eller sommerferien”, men den umuliggør løsninger og drager urimelige konklusioner, typisk i stil med: ”Den er gal med dig, mig eller parforholdet”.

3) Vis interesse for din partners oplevelse

Hvis I herefter kan mødes under fredelige forhold, så spørg hinanden: ”Hvad er din gode grund til at blive så vred – ked af det – lukke ned? Hvis du rent faktisk oplevede, at jeg sagde det for at nedgøre og ydmyge dig, så giver det mening, at du bliver vred eller trækker dig. Er du interesseret i at høre, hvad der er vigtigt for mig her?

Væk med den moralske overdommer

Det er svært at høre budskabet: ”Jeg er ked af det og har brug for omsorg”, hvis det siges med en undertone (eller højlydt overtone!) af bebrejdelse og skyld. I parterapi arbejder jeg sammen med jer som en guide ind i de følelser, der igangsætter cyklus: ”Jeg er ulykkelig over, at du skal væk i weekenden med arbejdet i stedet for at bruge tid med mig og ungerne, for jeg savner dig sådan”.

Væk er spørgsmålet om ”kan jeg tillade mig at være vred?”, om ret og rimeligt eller ’hvad man bør’ som voksent og modent menneske og forælder. Væk er kravet til mig som terapeut om at agere overdommer eller moralens vogter. Nu handler konflikten om det, den handler om – om de følelser der tager jer ind i tornadoen og væk fra hinanden.

Hvorfor løsninger ikke altid er løsningen

Jeg hører ofte par sige, at det, der har holdt dem tilbage fra at tale sammen eller opsøge hjælp er variationer over temaet: ”Vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved (arbejdspresset, huset, svigerfamilien…) – så hvorfor overhovedet tale om det?”, og så lukker samtalen der eller udskydes på ubestemt tid. Men selvom vi ikke altid finder løsninger eller quick-fixer det hele på den halve tid, selvom emnet er svært og vækker sårbarhed og frygt, er det min erfaring, at betydningen af samtalen er enorm.

Dét at vove pelsen og dele tanker og følelser, at stille sig til rådighed som kærligt nærværende, og spørge ind er i sig selv en bekræftende og potentielt helende oplevelse, der kan skabe samhørighed – som i: ”Jeg må virkelig være vigtig for dig, når du viser mig den tillid!”, eller vække stolthed: ”Fantastisk at vi kunne tale om det!

I parterapi øver vi i et trygt rum, at I sammen kan lytte og tage imod hinanden fra et sted, hvor du både kan høre din partners budskab OG har plads til at mærke dine egne følelser med rummelighed og accept.

Er du blevet inspireret?

Har du fået lyst til at høre mere, starte et parforløb hos mig, eller komme på Parforholdskursus i weekenden d. 2.-3. marts 2019, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: 61609276 eller anja@livs-vaerk.dk

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *