Beskrivelse
♥ Længes du efter intimitet og bedre kontakt med din partner?
♥ Skændes I for meget, og dyrker I for lidt sex? (måske skændes I endda om, hvorvidt I dyrker for lidt sex…)
♥ Hænger I fast i dårlig kommunikation og ender uforløste og frustrerede, når I prøver at tale om det vigtige – og svære?
♥ Er du træt af den, du bliver, når det går skævt mellem jer?
♥ Har du lyst til at styrke og (gen)finde nærheden mellem jer?
♥ Savner du konkrete øvelser og handlemuligheder for at skabe forandring?
Kan du svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål,
er et parforholdskursus noget for dig!
Hvis du oplever, at du og din partner fanges i et negativt mønster, når I taler om betydningsfulde emner, er du ikke alene.
Hvis du efter et skænderi sidder med følelsen af, at ”nu skete det igen!”, og at det egentlig handlede om noget andet end opvasken, er du også helt normal.
Når vi lever i parforhold, oplever de fleste af os at blive fanget i negative mønstre, der fx opleves som ‘dårlig kommunikation’. Og den er god nok!
Vi bliver fastlåste i negative samspil, der tager os væk fra den kærlige kontakt, tydelighed og nærhed, vi ønsker os.
Vejen ud er at arbejde med de tanker, oplevelser og følelser, der giver brændstof til konflikterne.
Gennem konkrete øvelser lærer I at genkende jeres reaktionsmåder og at få øje på netop jeres negative cyklus – så I kan stoppe den igen.
I et trygt rum med mig som guide får du og din partner redskaber til at styrke trygheden og kontakten mellem jer. I lærer at sende tydelige signaler til hinanden, når I deler behov og længsler – så I kan få talt om det, der betyder noget.
I arbejder sammen som par og deler kun det med gruppen, som I vil. Jeg guider jer undervejs i øvelserne.
Med kurset Styrk dit parforhold får du og din partner:
♥ Redskaber til at kommunikere behov, ønsker og længsler klart
♥ Konkrete øvelser I kan tage med jer til at stoppe jeres negative mønstre
♥ Guidede samtaler der styrker nærhed og kontakt mellem dig og din partner
♥ Oplæg om seksualitet og lyst i længerevarende parforhold – hvad dræber lysten og hvordan genfinder I den?
♥ Guidede enkle, fysiske partnerøvelser (omklædning og forudgående erfaring er ikke nødvendig)
♥ Arbejdsbog til jer begge med øvelser og instruktioner
Praktisk
Hvornår? 2 lørdage – tidspunkt ikke fastlagt, da jeg afventer, at regeringens restriktioner ændres.
Begge gange kl.10-15. Kom gerne 9.45, så I lige kan nå at lande – vi starter præcist.
Sted: Tværfagligt Hus, Vesterbrogade 20, 2.th., 1620 Kbh. V.
Pris: 2.495 kr. pr. par
Forplejning: Kaffe, te og lidt snacks i løbet af dagen. Frokost står I selv for – der er masser af gode madsteder i området, eller I kan medbringe mad og spise i Tværfagligt Hus.
Hvem kan deltage? Alle par uanset alder, køn, seksualitet og familieform er velkomne.
Deltagere: Der er begrænset antal pladser. I sikrer jeres plads ved at tilmelde jer og betale her på siden.
Tilmelding: Brug nedenstående tilmeldingsformular. Betaling sker i forbindelse med tilmelding. Pladsen er jeres, når vi har modtaget jeres betaling, og tilmelding er bindende.
Du kan læse mere om mig og min måde at arbejde på her.