Beskrivelse
Supervisionsgruppe for psykologer
– med EFT-parterapi i fokus
6-måneders forløb
Starter oktober 2021
Max. 6 deltagere
Supervisionsgruppe for psykologer
med EFT-parterapi i fokus
ved autoriserede psykologer, certificerede EFT-parterapeuter & supervisors in training
Line Brøgger Mikkelsen & Anja Gundelach Brems

Fokus supervisionsgruppen for psykologer
Supervisionsgruppen er for dig, der:
- Er psykolog
- Allerede arbejder med par i en terapeutisk kontekst
- Vil dygtiggøre dig indenfor emotionsfokuseret parterapi (EFT)
- Ønsker viden, støtte og sparring til at komme i gang med parterapi
Det metodiske afsæt er Emotionsfokuseret Parterapi (EFT). En internationalt anerkendt og evidensbaseret metode – udviklet til og afprøvet på par.
Det får du i supervisionsgruppen for psykologer
Vi indleder hver mødegang med et kort oplæg om fx mentalisering, tilknytningsmønstre eller ’trin & faser’ i emotionsfokuseret parterapi.
- Du har mulighed for sagssupervision på dit parterapeutiske arbejde.
- Du kan medbringe optagelser af samtaler og få feedback på dit arbejde – det er ikke et krav, at du medbringer.
- Vi går i dybden med temaer som utroskab, tvivl, negative konfliktmønstre eller tilknytningstraumer.
- Du får en dybere forståelse for det svære konfliktmønster parret sidder fast i – og hvordan du hjælper parret ind i tryggere samspil.
- Du bliver klædt på til at hjælpe begge parter i forholdet – både på intrapsykisk og interpersonelt niveau.
- Du lærer at lave en grundig assessment af parret, så du får skabt et klart fokus for samtalerne. Alt sammen med EFT-metoden og tilknytningsteorien som landkort.
- Vi arbejder os igennem EFT-parterapiens 3 faser; 1) De-eskalering af parrets negative mønster 2) Restrukturering af båndet og 3) Konsolideringsfasen.
Autorisation & certificering
Du kan bruge supervisionstimerne til din autorisation eller til certificering i emotionsfokuseret parterapi.
Vi hjælper og guider dig omkring certificeringsprocessen undervejs.
Hvem er vi?
Anja Gundelach Brems & Line Brøgger Mikkelsen er begge autoriserede, privatpraktiserende psykologer med speciale i EFT-parterapi.
Vi er begge certificerede i emotionsfokuseret parterapi (EFT) og supervisors in training under ICEEFT – den internationale organisation for EFT-parterapeuter.
Hvor foregår supervisionsgruppen for psykologer?
Supervisionerne foregår i Rømersgade 3, 1. sal, 1362 København K.
Centralt beliggende – tæt på Nørreport station ved Israels Plads.
Forplejning
Vi serverer kaffe, the, frugt og vand undervejs.
Du kan medbringe frokost, eller købe i Torvehallerne lige om hjørnet.
Datoer & tider
Alle dage er kl. 9-15, inkl. 1 times frokostpause.
Du tilmelder dig hele forløbet og alle mødegange:
Onsdag d.6. oktober 2021
Onsdag d.10. november 2021
Onsdag d.8. december 2021
Onsdag d.12. januar 2022
Onsdag d.9. februar 2022
Onsdag d.9. marts 2022
Pris – for supervisionsgruppen for psykologer
Vi er to supervisorer tilstede ved alle mødegange.
Prisen for forløbet er 11.950 kr.
Du er sikret en plads på holdet, når vi modtager din betaling.
Begrænset antal deltagere
Der er plads til max. 6 deltagere.
Tilmelding & kontakt vedr. supervisionsgruppe for psykologer
Du er meget velkommen til at kontakte os for spørgsmål og info:
Anja Gundelach Brems – m: 61609276 e: anja@livs-vaerk.dk – w: livs-vaerk.dk
Line Brøgger Mikkelsen – m: 31702880 e: linebroeggermikkelsen@protonmail.com