Indlæg

3 tips til at lukke ned for din partners forsøg på kontakt

  1. Ignorér: Når din partner spørger: ”Er der noget galt?” så undlad at svare (for der er jo ikke noget galt. Og hvis man først går i gang med at tale om problemer, bliver de bare værre.)
  2. Negligér: Hvis din partner bringer et problem op – så sig: ”Det går nok” eller: ”Det er da ikke så slemt” (alternativt mulighed 1).
  3. Kom med løsningsforslag: Når din partner deler noget sårbart, så sig: ”Det er da ikke et problem, hvorfor gør du ikke bare x eller y…” (benyt også gerne mulighed 1 eller 2)

Ekstra bonus: Din partner bliver skuffet og kritiserer dig, mens du føler dig misforstået – du prøvede jo bare at hjælpe! Det bliver en laaang Kristi Himmelfarts ferie…

Genkendeligt? Der er en god forklaring – og den har med din tilknytningsstil at gøre. Din adfærd giver mening, men den har en pris. Både for dig og dine nære relationer.

I dette blogindlæg kommer jeg med et par bud på, hvordan du (der ikke mærker så meget) kan se dig selv udefra – og hjælpe din partner med at se dig indefra.

Hvis du kan genkende dig selv i de ‘3 tips’, når din partner rækker ud (og har erfaret, at det IKKE har den ønskede effekt), så læs med:

  • Hvad er dine gode grunde til at reagere, som du gør?
  • Hvorfor bliver det så ubehageligt for dig, når din partner har det svært og ønsker følelsesmæssig kontakt?
  • Og: Hvordan kan du både tage hånd om dit eget ubehag og støtte din partner, der har brug for dig?

Hvorfor trækker du dig, når din partner rækker ud?

Det kan være, du ikke som sådan trækker dig, men bare ikke reagerer. Du bliver måske tavs eller undgår øjenkontakt. Det, du måske glemmer, er, at dette også er kommunikation – bare uden sprog.

At trække dig mentalt eller fysisk kan være dit bedste (men utydelige) bud på at fortælle din partner: ”Det er ubehageligt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Vil du ikke godt lade mig være?” Uheldigvis ‘oversættes’ det hos din partner til oplevelsen af at blive forladt midt i noget svært.

Op på hesten igen

For dig, der undgår din partners (og ofte også dine egne) følelser, har livet lært dig, at det bedst kan ‘betale sig’, hvis du nedtoner følelsesmæssige responser af negativ karakter. Måske talte I ikke meget om følelser i dit barndomshjem. Eller når I gjorde var fokus på ‘at komme op på hesten igen‘, ‘hvad man kunne lære af det‘ eller; ‘at det da ikke var så slemt endda‘.

Måske blev du rost for at være dygtig og selvstændig, mens andre følelsesudbrud hørte til på værelset, hvor du ‘kunne komme ud, når du var glad igen‘.

Det bliver derfor hurtigt utrygt og ubehageligt for dig, hvis andre eller du selv står i noget svært. Du har simpelthen ikke så mange erfaringer med eller et særlig udbygget handlerepertoire når det handler om at  være til stede med din egen og andres sårbarhed – fordi du ikke selv har oplevet at blive mødt empatisk, når du har stået i noget sårbart.

Som nævnt handler det om din tilknytningsstil – som (hvis ovenstående er genkendeligt) sandsynligvis hælder til den undgående side.

Nysgerrig på din tilknytningsstil? Se denne korte video og lær mere om de 3 mest almindelige stile, og hvad der er godt at vide, hvis du og din partner fanges i et negativt mønster.  

Det er altså ikke et bevidst, aktivt valg at undgå din partners invitationer til følelsesmæssig kontakt – nej, det er baseret på dine levede erfaringer. Måske tænker du, at du har haft en normal og god opvækst uden at kunne huske så meget. Og faktisk er det normalt at have svært ved at huske konkrete episoder, når man har for vane at undgå at mærke følelser.

Double Trouble

Uvante situationer vækker forståeligt nok ubehag og usikkerhed. For dig er det dobbelt-op. Forklaring følger. Her er et par bud på, hvad der foregår på din inderside:

  • Hvis min partner er ked af det, er der et problem, jeg ikke er lykkedes med at løse” = Skam
  • Hvis jeg har et problem, er det tegn på, at jeg ikke har styr på tingene” = Utilstrækkelighed
  • ”Når jeg siger svære oplevelser højt, bliver min partner ked af det. Så har jeg to problemer: Min partners ked-af-det-hed og min egen afmagt.” = Overvældelse
  • Hvis andre er i smerte, bliver jeg bange, for jeg ved ikke hvad jeg skal gøre” = Usikkerhed og uvished

Du skal altså ikke kun forholde dig til dig selv eller en partner i smerte – det vækker også din egen ‘skam-byrde’ over ikke at kunne løse eller fikse problemerne.

For mange er dette den største blokering for at søge hjælp til parforholdet i tide, fordi: “Hvis vi skal i parterapi betyder det, at der er noget galt med os – at vi har et problem. Og hvis vi har et problem, har jeg fejlet!” = SKAM – ALARM – FARE – FLYYYGT!

Læs hvad mine tidligere klienter fortæller, de har fået ud af parterapi her

Din partners klippe – værdi eller fængsel?

Det kan også være dit klippefaste, hårdføre ydre er blevet til en del af din identitet og udgør en slags ’leveregler’ eller værdier, der handler om det gode ved at:

  • klare tingene selv
  • møde problemer med stoisk ro
  • præstere bedre ved at undertrykke tegn på svaghed (dvs. sårbarhed og svære følelser)
  • være selvstændig og stærk
  • bevare optimismen, opmuntre sig selv og andre og se på de lyse sider

Måske tænker du endda:

  • ”Hvis bare min partner kunne tage det roligt ligesom mig, ville vi have det meget bedre”
  • ”Jeg kan ikke tænke eller høre, når han/hun taler sådan, så jeg tænker på noget andet imens”
  • ”Han/hun er jo helt ude af kontrol – lad mig komme væk!”

Eller du kan blive vred ved tanken om, at: “Hele verden forventer af mig, at jeg er stærk. Jeg har brugt et helt liv på at lære at undertrykke følelser. Og nu bliver jeg skældt ud for ikke at mærke nok?!

Par-tjek: Trænger jeres parforhold til et ‘servicetjek’? Læs mere om hvad jeg tilbyder her

Hvad kan du gøre i stedet?

Hvis du ønsker dig, at I sammen kan gøre noget lidt andet, når én af jer bakser med noget svært, kommer her de 3 tips, jeg (hyppigere end de indledende) opfordrer par til at gøre brug af.

Nøgleordet er, at du får signaleret tydeligt til din partner, at du er tilstede – og at det her med følelser er nyt og svært for dig. Du har ret til at være dig og tage det i dit tempo. Se om det er muligt for dig at:

  1. Blive i situationen. Så helt konkret: Lad være med at gå væk eller forsvinde mentalt. Sig højt, at du ikke er sikker på, hvad der forventes af dig, fx: ”Jeg er her, og jeg lytter. Kan du hjælpe mig til med at forstå, hvad du har brug for lige nu?
  2. Være nysgerrigt undersøgende: Hvis din partner virker oprevet, taler meget, og du for længst er tabt i talestrømmen – så sig det (men nænsomt!): ”Det er svært for mig at følge med, men jeg vil gerne være her sammen med dig. Kan vi sætte tempoet lidt ned?
  3. Udholde ubehaget, du mærker, når du ikke ved, hvad du skal gøre – det er normalt og okay. Din partner har højst sandsynligt IKKE en idé om, at du skal fikse ham/hende eller ordne alt muligt praktisk. Din partner ønsker sig din støtte og kontakt i form af dit nærvær og din tilstedeværelse. Lige nu er DU nok. Lad din partner forstå at:
    • Det her er ukendt land for mig.”
    • ”Jeg er ikke vant til at mærke og tale om følelser. Derfor siger jeg ikke så meget – men jeg lytter.”
    • ”Når du spørger, hvad der foregår indeni mig, mærker jeg ikke altid så meget. Så det er ikke, fordi jeg skjuler noget eller ikke vil dele.”
    • Det er ubehageligt at blive spurgt om noget følelsesmæssigt, jeg ikke kan svare på. Hvis du bliver ved at spørge, bliver det værre for mig. Men jeg er her, og jeg vil gerne være her sammen med dig”.

Nysgerrig? Inspireret? Se hvad jeg også tilbyder til dig og din partner: 

Styrk dit parforhold – til september afholder jeg igen kursus for par over 2 lørdage. Sammen med din partner og med mig som guide arbejder I med at gøre mere af det gode OG redskaber til at løse jeres problemer. Læs mere her.

Par-tjek – Trænger jeres parforhold til et ‘servicetjek’? Læs mere om de 2 samtaler og korttidsterapi her.

Parterapeutisk forløb – For jer der trænger til at tage hånd om jeres negative mønstre og finde tilbage til kontakt og nærhed – læs mere her.

 

Så er den gal igen. Noget er gået skævt mellem dig og din partner, og stemningen er tyk af frustration og indebrændthed. Og der sidder din partner. Tavs som en stenstøtte. Pokerfjæs. Tilsyneladende uberørt af jeres sammenstød. Usårlig? Urørlig? Ligeglad?! Det vokser i dig, og til sidst må du bare brøle: ”SÅ SIG DOG NOGET!!!???

Dette blogindlæg går ud til dig, der vender dig indad, lukker ned og trækker dig, når tingene bliver svære. Og til dig – hvis partner trækker sig – mens du føler dig forladt og ensom. Hvorfor sker det? Og hvad kan I gøre for at finde hinanden igen?

Den (højlydt) usynlige tilbagetrækker

Når I indtager de to positioner, forstærker I uheldigvis hinandens tendenser. Det får ofte den effekt, at I mister kontakt. Med tiden optrappes konflikterne, og I ser hinanden – og ikke samspillet – som problemet og syndebukken. Du kan måske endda få tanker om, at din partner lukker ned for at straffe og generere dig. Som tilbagetrækker kan du opleve din partners henvendelser som forstyrrelser eller bebrejdelser. Og så flygter du lige lidt længere væk…

Ovenstående reaktionsmåder – at trække sig eller opsøge – er tidligt indlærte overlevelsesstrategier til at håndtere af ubehag, svære følelser og tab af kontakt Det er altså ikke noget, vi planlægger på forhånd. ’Strategien’ er udviklet over tid i kraft af vores erfaringer med at være i nære relationer.

Læs mere om negativt samspil i et tidligere blogindlæg her 

Forskellige overlevelsesstrategier

Det negative samspil, vi fanges i, når vi møder hinandens strategier til at berolige os selv, kan udtrykkes således: Som opsøgende partner forsøger du at få kontakt med din elskede, undgående partner. Mens du – hvis du er tilbagetrækker – pukler for at undgå din elske(n)de partner.

Lad os lige slå fast med det samme, at ingen er mest skyldig eller gør det af ond vilje. Og: Begge parter oplever smerte og frustration på indersiden. Men adfærden, der følger i kølvandet på smerte og frustration, er forskellig. Hermed grobund for misforståelser og fejltolkninger mellem jer.

Har du lyst til at bryde jeres negative mønster og genfinde nærheden? Tag på Parforholdskursus i Tværfagligt Hus til august. Læs mere og tilmeld dig her 

Hystaden og ”det ved jeg ikke…”

Det, I ser, er hinandens ydersider. Og de ser forskellige ud. Som opsøger er det, du får øje på en tavs stenstøtte. Det er svært at vise medfølelse med og have forståelse for en stenstøtte. Og når man spørger, hvad der er galt, er svaret: ”Jeg ved det ikke rigtigt…

Opmærksomheden følger ofte den af jer, der udadtil viser og udtrykker de stærkeste følelser. Bagsiden er, at du som opsøger bliver ’problembærer’ – du kan føle dig som den hysteriske, uligevægtige følelsesbombe. Mens det faktum, at I begge lider indvendigt, overses.

Og netop når du reagerer stærkt følelsesmæssigt, kommer du uforvarende til at udspille det, din tilbagetrukne partner frygter mest af alt: “Hvis jeg deler mine følelser med dig, går du i opløsning. Og se bare: Det skete. Du kunne ikke bære min vrede, sorg eller smerte – så jeg går lige i hi igen. Vi ses. Om lang tid.

Det er din tilbagetrækkende partners ‘gode grund’ til ikke at dele sin inderside, men i stedet vise – stærk, rolig, stoisk.

Under radaren

Tilbagetrækkeren er den position eller den del af jeres negative samspil, der er sværest at få øje på. Du eller din tilbagetrukne partner har en adfærd, der ikke gør megen væsen af sig – fordi det netop er meningen med strategien. At følelserne skal gå væk og blive usynlige og umærkelige. Fordi usynligheden lover os, at vi så bliver usårlige og urørlige.

For dig, der trækker dig, lever smerten i stilhed. På indersiden. Til tider så skjult at du heller ikke selv mærker den. Måske kommer den fra tid til anden ud som en eksplosion efter at have levet under tryk i lang tid. Som et stort chok for din partner og måske også for dig selv: ”Hvor kom alt det fra? Var jeg så vred?” Og som opsøger sidder du måske efterfølgende med tvivl og vrede. Spørgsmål som: ”Hvem er du inderst inde? Hvorfor har du ikke sagt noget? Og kan jeg overhovedet regne med dig eller vide, hvem du egentlig er?!” melder sig.

Som tilbagetrækker kan du rammes af utilstrækkelighed over ikke at kunne svare og dermed berolige din partner. Forklaring følger.

Læs her, hvad tidligere klienter fortæller, at de har fået ud af et parterapeutisk forløb hos mig. 

Fra kropssansning til sprog

Adspurgt siger du, den tilbagetrukne, måske: ”Jeg kan ikke lige sige eller mærke, hvad jeg føler”. Og det er ikke, fordi du ikke vil. Eller fordi du bevidst skjuler sandheden ’et sted derinde’. Det er, fordi der endnu ikke er adgang følelsesmæssigt.

Fordi det ikke er alle, der har fået hjælp til at udvikle et sprog om de kropssansninger, der kan oversættes til ’ked af det’, ’bange’, ’usikker’ eller ’sårbar’. Som kræver øvelse, tid og opmærksomme omsorgspersoner.

Som børn har vi brug for voksne til at udvikle dette sprog eller denne sans fx ved nænsomt at gætte på vores følelser: ”Jeg kan se, du græder – er du mon ked af det eller vred?” Støttende andre, der er villige til at lade sig korrigere og gætte igen – alt efter, hvad vi svarer eller kropsligt viser.

Oversættelsesguide: Forstå din tilbagetrukne partner

Så hvad kan du og I selv gøre, når I mister kontakt, fejltolker og misforstår hinanden? Her er et par bud til jer hver i sær:

Til dig – opsøgende partner, fanget i den vilde jagt efter kontakt. Her er et forsøg på en hilsen fra indersiden af din forsvundne tilbagetrækker:

  • Det er ikke, fordi jeg ønsker at gemme mig for dig, at jeg ’stikker hovedet i jorden’ som en anden struds.
  • Det er, fordi jeg lige nu har tabt meningen med SAMvær og SAMtale af syne.
  • Eller jeg har lært, at prisen for samvær og kontakt er, at jeg skal opgive mig selv – eller forsvinde.
  • Så når du spørger, hvad jeg føler, og hvad der sker indeni mig, er det sandt, når jeg siger, at jeg ikke ved det.
  • Jeg har endnu ikke lært at mærke, hvordan det føles. Og jeg har ikke sproget, der kan udtrykke det.

Og når du, opsøgende partner, desperat siger: ”Men det skal jo ikke være for MIN skyld. Jeg ønsker mig, at du skal have lyst til at høre på mig. Jeg længes efter dit ægte nærvær”. Så kan du – tilbagetrækker – måske inspireres af eller låne lidt her fra listen. Eller I kan læse udsagnene op og tale om, hvad der vækker genklang hos jer:

  • Kan vi starte der, hvor jeg prøver at vise nærvær, fordi jeg ved, det er vigtigt for dig?
  • Kan min omsorg være, at jeg prøver, så godt jeg kan?
  • Kan du leve med, at jeg i passende doser får erfaring med, hvad samvær betyder?
  • Ved du, hvor skræmmende, det føles, når du beder mig ændre adfærd? At du beder mig forlade den strategi, der har hjulpet mig gennem livet indtil nu?
  • Og vil du huske dig selv på, at mit stenansigt ikke er lig med ligegyldighed men betyder, at jeg er uerfaren i at dele følelser? 
  • Du sidder ikke overfor en klippe af stoisk ro men overfor én, der føler sig skræmt, utilstrækkelig og afmægtig.  

Inspireret? Er du blevet nysgerrig på at gå på opdagelse i, hvad et parterapeutisk forløb kan gøre for dig og din partner? Læs mere om parterapi.

Der er åbent for tilmelding til kursetStyrk dit parforhold – det løber af stablen lør. d.31.aug.–søn. d.1.sep. kl.9.30-15.30 begge dage. Tilmelding og mere info herEarly bird pris 2.500 kr. til 10. August. Herefter 3.000 kr.

Du er  velkommen til at kontakte miganja@livs-vaerk.dk eller 61609276.

Læs mere på min hjemmeside: www.livs-vaerk.dk eller skriv dig op til min blog her