Forelsket i 2 på samme tid – hvordan vælger jeg, hvem jeg skal stifte familie med?

Dagens brevkassespørgsmål handler om at være forelsket i 2 personer på samme tid. Når vi er i tvivl om store livsvalg, føles det ofte lammende, forvirrende og skræmmende.

Læs med når jeg svarer ‘den forelskede’ her i Livsværks Brevkasse:

Jeg elsker min kæreste og elsker at bo sammen med ham. Men jeg kan ikke klare tanken om, at min ekskæreste skal finde sammen med en anden. 

Har du nogle råd til, hvordan jeg kan finde frem til, hvem jeg skal være sammen med og stifte en familie med?

Forelsket i 2 på samme tid

Hej!
Jeg er 25 år og i en situation, hvor jeg simpelthen ikke ved, hvilket ben jeg skal stå på.

For 3 år siden gik jeg fra min kæreste gennem 6 år. Jeg havde i et års tid ikke haft følelsen af, at vi var andet end gode venner. Min ekskæreste og jeg er en del af den samme vennegruppe, og derfor ses vi stadig fra tid til anden.

Da jeg slog op, knuste jeg min ekskærestes hjerte. Jeg var selv også rigtig ked af det, fordi jeg jo elskede ham. Jeg så os bare ikke som kærester mere. Mens vi var kærester, var jeg ham utro. Det fortalte jeg ham et år efter, vi slog op.

Forelsket på ny – men savner min ekskæreste

På mit nye arbejde mødte jeg en ny mand, som jeg blev voldsomt forelsket i. Jeg blev kærester med fyren fra mit arbejde lige efter, og jeg har nu snart været sammen med ham i 3 år.

For et halvt år siden fortalte min ekskæreste mig, at han stadig er forelsket i mig. Han sagde, at han ville ønske, vi stadig var sammen på trods af utroskaben, som jeg indrømmende overfor ham. Jeg har også flere gange tænkt, at jeg savnede ham.

Jeg bor sammen med min nuværende kæreste, som jeg elsker højt. Jeg kan ikke forestille mig at slå op med ham og leve uden ham – men jeg tænker så meget på min ekskæreste.

Er min ekskæreste min soulmate?

Hver gang jeg er sammen med min ekskæreste, føler jeg, at han er min soulmate. Jeg føler bare, det er skæbnen, at min ekskæreste og jeg skal være sammen.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg tænker på min ekskæreste, fordi jeg har så dårlig samvittighed over utroskaben, og derfor ikke kan klare at såre ham mere. Eller om jeg reelt set har følelser for ham. Det ved jeg godt, du ikke kan svare på.

Hvem skal jeg vælge at stifte familie med?

Men har du nogle råd til, hvordan jeg kan finde frem til, hvem jeg skal være sammen med og stifte en familie med?

Jeg kan ikke forestille mig ikke at skulle være sammen med hverken den ene eller den anden.

Det påvirker mig mere og mere. Så meget, at jeg ikke kan sove om natten.

Jeg elsker min kæreste og elsker at bo sammen med ham. Det ville knuse mit hjerte at gå fra ham.

Men jeg kan heller ikke klare tanken om, at min ekskæreste skal finde sammen med en anden. Det tror jeg heller ikke, han gør. Jeg tror, han stadig tænker, at det skal være mig og ham.

Jeg håber, du vil læse og svare på min lange besked. Tak på forhånd!

Svar: Forelsket i 2 på samme tid

Kære Forelskede,

Tusind tak for dit brev og den tillid, du viser mig.

Hvis jeg forstår dit spørgsmål, er det overordnet set: Hvordan skal jeg vælge, hvem af to mænd jeg skal være sammen med på sigt og stifte familie med?

Som du rigtigt skriver, kan jeg ikke svare dig på, hvilken mand, du skal vælge. Men jeg vil dele nogle tanker og overvejelser, som du kan lade dig inspirere af.

Forelsket – og i tvivl

Du beskriver en pinefuld tilstand af tvivl og vægelsind, der holder dig vågen om natten med sin kværnen: “På den ene side, og på den anden side…” og det kører i ring.

Det lyder, som om tvivlen dels gør det svært for dig at nyde din kæreste og det gode, I har sammen. Og dels forhindrer tvivlen dig i, at du får undersøgt, hvad dine tanker og følelser for din ekskæreste egentlig handler om.

Du får ikke handlet overfor nogle af de to mænd i dit liv eller taget aktivt stilling – udenfor dit eget hoved – så at sige. Og så bliver du ’hængende’ i tvivlen. Det lyder meget frustrerende!

Du skriver også, at du er forelsket i begge mænd – og forelskelse er en helt særlig tilstand, der i sig selv forvrænger måden, vi oplever verden på. Så først lidt om forskellen mellem forelskelse og kærlighed.

Jeg er nemlig nysgerrig på, om du virkelig mener forelskelse – eller om der er forskel på det, du mærker for de to mænd?

Lad os kigge lidt nærmere på, hvad forelskelse er for en størrelse.

Hvad er forelskelse?

Når vi er forelskede, udløses en stærk cocktail af belønningsstoffer og hormoner i hjernen. Man føler sig opløftet, har sommerfugle i maven, øget lyst til sex, og man tænker konstant på personen, det hele handler om. Ofte påvirkes søvn og appetit.

Det kan føles, som om kroppen er i en slags ’alarmberedskab’, hvilket bl.a. skyldes stresshormonet cortisol, som også udløses. Forelskelse beskrives nogle steder som en ’slags sindssyge’, fordi hjernen simpelthen er ‘badet’ i så mange forskellige slags hormoner.

Forelskelse er altså både skønt – og ret anstrengende på samme tid. Du er forelsket i 2 personer på samme tid – ikke så underligt, at du er udmattet!

Hvorfor forelsker vi os?

Hvad ved vi så om, hvorfor vi forelsker os? Forfatter og parterapeut Jytte Vikkelsø har undersøgt forelskelsens anatomi. I sin bog: ”Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte” fremlægger hun sin teori om, at vores ubevidste sind er på spil, når vi forelsker os.

Det er derfor, det sjældent virker, når vi forsøger at vælge partner ud fra ’for og imod’-lister. Muligvis en del af problemet med et program som ”Gift ved første blik”? For vi kan ikke rationalisere os frem til, regne ud eller planlægge, hvem vi forelsker os i.

Der er nogle hemmelige ingredienser.

Forelskelsen er et møde med os selv

Jytte Vikkelsø forklarer, at mødet med den anden vækker sider af os selv til live, som vi tidligere har lukket ned for.

Det kan være egenskaber eller træk ved os selv, som ikke blev værdsat af vores forældre eller tidligere partnere. For at få adgang til andres kærlighed, har vi så at sige afskrevet disse sider af os selv som “ikke-mig”.

Men det kommer med en pris. Prisen, for at undgå at mærke smerten ved de afviste sider af os selv, er, at vi også føler os begrænsede i at mærke os selv og vores eget fulde udtryk.

forelsket i 2 på samme tid

Forelskelsen giver os igen adgang til – sammen med den anden – at opleve ”bredbånds-versionen” eller 16-sporsmotorvejen af os selv. Vikkelsø skriver:

I forelskelsesfasen åbner en verden af muligheder og store visioner sig op i den elskedes nærvær. Vi har aldrig ”været mere os selv” eller følt os “mere rigtige”.

Men når parforholdskonflikterne stille og roligt melder sig på banen og begynder at overtage parforholdet, er vi pludselig tilbage – fastlåste – i det begrænsende 4-sporsudtryk.

Videre skriver hun:

I forelskelsens kerne gemmer sig et dramatisk sammenstød mellem en uforløst fortid og en blokeret fremtid.

Det vil sige, de fastlåste konflikter, der senere truer med at ødelægge selv det bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Uden deres tilstedeværelse forelsker vi os ikke.”

Det forløsende og det krænkende aspekt

Det ubevidste sind registrerer altså både det potentielt forløsende og krænkende aspekt ved partneren. Noget der kan frelse os og noget, der er farligt. Ellers forelsker vi os simpelthen ikke.

Kort sagt: Vikkelsø tilbyder en forklaring på, hvorfor de træk, vi til at starte med syntes var charmerende og inspirerende ved vores partner, efter et stykke tid bliver de nøjagtigt samme træk, der driver os til vanvid.

Vikkelsøs bog handler om meget mere end dette – den er spændende og tankevækkende. Varm anbefaling herfra. Læs mere om den her.

Eller lyt til podcasten Hjerteflimmer for voksne med Sara Bro og Jytte Vikkelsø, der hver uge sammen med to kendte danskere svarer på spørgsmål om parforhold og kærlighed. 

Forelsket i 2 på samme tid – en måde at blive i potentialet?

Så – hvad har alt dette med dig at gøre?

Jo, jeg lurer på, om du på en måde er ”fanget” i et vakuum mellem mulighedernes potentiale og det skræmmende ved at handle? Frygten for at ‘bordet fanger?

Når du ikke helhjertet stempler ind i nogle af relationerne, forbliver du i en situation, hvor det føles, som om alle muligheder er åbne.

Men paradoksalt nok sker det modsatte: Du får hverken noget godt ud af den ene eller den anden mulige kærlighedsrelation.

Når jeg skriver sådan, ved jeg godt, at det ikke er et bevidst valg for dig at stå i det vakuum. Jeg læser netop af dit brev, at du ønsker hjælp til at komme ud af det pinefulde limbo med uvished og tvivl.

Du ønsker dig et kærlighedsforhold, en partner at stifte familie med. Her kommer lidt om, hvad forskellen på kærlighed og forelskelse er.

Hvad er forskellen mellem forelskelse og kærlighed?

Forelskelse varer ofte et sted mellem 6 mdr. og 1 1/2 år – den går altså over (på godt og ondt!). Nogle gange slutter det dér – relationen stopper, når forelskelsen klinger af.

Andre gange vokser der noget andet frem. Kærlighed.

Samværet med din partner er nu præget af tryghed, samhørighed, rummelighed og empati. En glæde ved hinandens selskab. Mange beskriver det som en dybere, roligere følelse af at elske personen.

forelsket i 2 på samme tid

Og – jeg får fornemmelsen af, at du bliver forstyrret af tanker om din ekskæreste lige dér, hvor du kunne begynde at læne dig ind i relationen til din nuværende kæreste.

Dér, hvor jeres relation kunne blive mere forpligtende – virkelig vælge hinanden til som livspartnere eller få børn sammen – viser din ekskæreste sig som en slags ‘kattelem’, en udvej eller en ‘nødudgang’ væk fra relationen.

Måske spørger en del af dig: Hvad nu hvis det hele var bedre dér?

Når utroskab bliver en vej ud

Og det omvendte skete, da du var sammen med din ekskæreste. Det ved jeg ikke så meget om fra dit brev, men du fortæller, at du var ham utro.

Nogle gange er utroskab en måde at række ud efter noget, man længes efter. Men fordi man er for bange for at række ud efter sin partner med sit behov, vender man sig i stedet ind i en affære.

Se eller gense Ester Perels TedTalk om et andet syn på utroskab her. Du kan også læse mit tidligere blogindlæg om utroskab her

Måske har du tanker eller fantasier om at være din nuværende kæreste utro med din ekskæreste? Så kunne utroskaben med ham blive en slags løsning på din tvivl lige nu?

Hvorfor tvivler vi?

Min egen oplevelse af tvivl – både når jeg møder den hos mig selv og hos klienter – får jeg fornemmelsen af, at tvivl er en slags blandingsprodukt af andre svære følelser eller tilstande, for eksempel:

  • dårlig samvittighed (“jeg burde også…“)
  • angst eller frygt (for at vælge forkert, vælge fra, vælge til)
  • hensyntagen til andre i en grad så egne impulser bliver overdøvet
  • forpligtelse: “Nu har jeg sagt A, så må jeg også sige B“, selvom en nagende følelse i brystet fortæller noget andet

Jeg oplever, at tvivl ofte virker som et ‘røgslør’, der dækker over andre følelser og stjæler udsynet eller evnen til at ‘mærke efter’.

Det kan blive et sted, vi går hen for ikke at mærke mere skræmmende følelser som frygt, usikkerhed eller – måske endnu mere skræmmende; at man rent faktisk får et svar og må se i øjnene at: Ja, jeg skal forlade min partner, selvom det er frygteligt og smertefuldt for os begge.

Konkrete råd til dig der er forelsket i 2 på samme tid

1. råd: Øvelse – Spørg tvivlen til råds

Jeg vil foreslå dig at sætte lidt rolig tid af til lave denne øvelse. Sæt dig til rette et sted, hvor du ikke bliver forstyrret i 15-30 min. Og så tænker du over følgende:

  • Prøv at forestille dig, at tvivlen er en person, der har et vigtigt budskab til dig: Hvad ville personen sige til dig, hvad har den på hjerte?
  • Hvis nu tvivlen var en slags hjælper, der vil dig det godt og har gode intentioner for dit liv; hvad ønsker den så for dig?

Ideen er, at du spørger en del af dig selv, som du ikke har direkte adgang til og derfor ser tvivlen som noget “eksternt”, der besøger dig, fordi den har noget vigtigt på hjerte.

  • Hvis du ikke skulle være i tvivl – hvad ville du så mærke? Frygt, usikkerhed, desperation?
  • Spørg dig selv om du reelt set er forelsket i de to mænd? Eller er dine følelser mere en slags drømme, som du har om, hvad I skal sammen? Hvad er dine drømme for dit liv – uafhængigt af de to mænd?
  • Repræsenterer mændene mere nogle sider af dig selv, som du drømmer om at leve ud på sigt? Hvad kunne disse sider være?

2. råd: Tal med din partner om din tvivl

Det er ofte enormt svært og sårbart for par at tale åbent om tvivl. Hvilket er forståeligt, da tvivlen potentielt set truer parforholdets eksistens.

Jeg kan ikke læse direkte af dit brev, om du har delt din tvivl om jeres parforhold med din nuværende kæreste? Mit gæt er, at det har du ikke.

Men nogle gange kan det i sig selv være med til at afklare tvivl, når man tager mod til sig og fortæller partneren om den tvivl, der nager.

Du kan fortælle din partner, at det her er sårbart og svært for dig at dele – fordi han betyder så meget for dig.

Og fordi han og jeres forhold er så vigtigt, tager du ham og jer alvorligt nok til at dele dette med ham.

Så længe du går med noget så stort og tabuiseret, som du ikke deler med din kæreste, vokser det.

Punktér boblen

Måske kan det at tale med ham om tvivlen og alle dine overvejelser i sig selv være med til at “punktere” den bobbel, du går i. Fordi du ikke længere er alene om den svære og tabuiserede følelse.

På denne måde har din kæreste også mulighed for at vise dig mere om, hvem han er, når han responderer på dine tanker. Kan han rumme dig og din tvivl? Løber han væk, fordi han bliver skræmt?

Så jeg vil råde dig til at tale med din partner om tvivlen. Den skal ikke have lov til at leve i mørket, i det usagte – så vokser den.

Hvis det er en hjælp kan du hente inspiration i min e-guide om konstruktiv dialog om svære emner – du kan læse mere og downloade den her.

Men dine tanker skal ud af dit hoved, så du kan begynde at handle.

Ellers forbliver begge mænd som lidt statiske figurer i dit hoved, og de bliver ikke til virkelige mennesker, der også har noget at sige. I er jo flere om at skulle vælge.

Så ud af hovedet! 

Du kan evt. starte med at skrive det hele ned – råt og ucensureret og ikke noget du nogen sinde skal vise til nogen, men bare for at komme i gang.

3. råd: Undgå at presse dig selv

Mit sidste råd er, at du skal tage ét skridt ad gangen:

  • Først igang med noget afklarende arbejde med dig selv og din tvivl.
  • Så taler du med din kæreste om det. Han fortjener at blive inviteret med i din indre samtale med dig selv, så han får en chance for at melde på banen i samtalen. Måske har han et vigtigt bidrag eller går selv med sin egen tvivl?
  • Og prøv så at vente med at skulle afgøre, hvem af de to du skal stifte familie med. Jeg tror, det bliver  brænde på ‘tvivls-bålet’, fordi du lægger et kæmpe pres på dig selv. Og pres får tvivl til at vokse.

Pludselig er det ikke et valg mellem to dejlige mænd, men et “for evigt og for livet” valg om hvem, du skal forpligte dig livslangt med.

Start med dig selv, så jeres parforhold.

Og når du så er i det parforhold, der føles rigtigt, så kan I begynde at overveje børn og fremtidige forpligtelser.

Jeg ønsker dig alt det bedste fremover.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems

Nysgerrig? Inspireret?

Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen. 

Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.

 

 

Vi truer med skilsmisse – kan parforholdet holde?

Når vi skændes, truer vi hinanden med, at vi skal skilles. Jeg elsker ham – men kan vores parforhold i længden holde til det mønster af mistænksomhed og utryghed?

Læs med når psykolog & parterapeut Anja Gundelach Brems svarer i Livsværks Brevkasse.

Hej.
Jeg er en moden dame på 60 år, og min mand er 48 år. Vi valgte at gifte os for 1 år siden, trods vores forskelligheder. Jeg er meget åben af natur, hvor han er mere stille og har brug for struktur i dagligdagen.

Desværre drikker min mand dagligt, og jeg synes nogle gange, det er for meget, han drikker.
Tidligere kunne vi ved skænderier finde på at true hinanden med, at vi ikke skulle giftes. Når vi skændes, truer vi hinanden med, at vi skal skilles.

Han siger mange ting, som han så siger undskyld for dagen efter, eller når han er blevet god igen. Når han bliver vred, ændrer han sig og bliver kold overfor mig.

Han mistænker mig ofte for at være steder, jeg ikke har været. Eller han kan påpege, at jeg er for meget på Facebook, selvom han selv er meget på sociale medier. Han har været sin tidligere kone utro, og de havde et meget dårligt forhold.

Jeg elsker ham højt, men jeg vil ikke finde mig i hvad som helst. Jeg oplever, vi har mange konflikter, som opstår, fordi han gerne vil bestemme.

Mit spørgsmål er, om du synes, det lyder, som om vores parforhold er holdbart i længden? Er kærligheden nok til, at vi kan løse vores problemer og få det bedste ud af hinanden?

Svar: Vi truer med skilsmisse – kan parforholdet holde?

Kære ‘modne dame’,

Tusind tak for din spørgsmål. Jeg synes, det lyder, som om I langsomt over tid, er blevet fanget i et negativt mønster. Når vi træder ind i den ‘dans’, udhules trygheden og tilliden mellem os, og vi mister dybest set kontakten med hinanden.

Når jeg møder et par, som er fanget i et mønster, hvor skænderier fører til trusler, fx om at afslutte forholdet, spørger jeg til: Hvad mærkede du, lige inden du truede din partner med skilsmisse?

Faldgrube 1: Vi truer, når vi føler os sårbare

Mange svarer noget i retning af:

  • utilstrækkelig
  • magtesløs
  • bange for, at du ikke elsker mig mere
  • alene og forladt
  • overvældet og desperat
  • jeg ville bare have en reaktion – bare ét eller andet!

Altså, virkelig sårbare følelser, som det er skræmmende at stå alene med. Desværre er det sjældent de følelser, vi får delt med vores partner. Så her sker der ofte noget helt andet end det, vi har brug for.

Her kan du læse mere om, hvordan man i emotionsfokuseret parterapi (EFT) arbejder med sårbarhed og svære følelser, eller se en video med psykolog Jette Simon, der forklarer mere om negativ cyklus.  

Faldgrube 2: Skænderier og trusler er protester over manglende kontakt

For når vi står det svære sted midt i skænderiet og de svære følelser, er det normalt, at vores gamle, tidligt indlærte overlevelsesstrategier går i gang.

Er vi tidligere blevet sårede i nære relationer, kommer vores panser op med det samme, fordi vi ikke kan bære tanken om igen at blive såret.

Frygten tager simpelthen over, og vores handletendens er gerne en eller anden version af kæmp, frys eller flygt:

  • Trusler
  • Beskyldninger
  • Nedlukning, fx ved at gøre sig hård og kold udenpå (som din mand, når han er vred)
  • Angreb

Mens der på indersiden er alt andet end roligt.Det er bare ikke så tydeligt for den anden part.

Faldgrube 3: Vi bliver fanget alene på hver vores ø

Det lyder, som om I er havnet alene på hver jeres ø – og det er skræmmende.

For nogle mennesker er det lige netop på det tidspunkt, vi rækker ud efter stimulanser, der rent faktisk kan føles som den beroligelse, vi sådan længes efter. Det kan være alkohol, som du beskriver hos din mand.

Måske drikker han netop ‘på følelser’ af frygt, utryghed og utilstrækkelighed? Måske drikker han af helt andre grunde til at starte med. Og når I så fanges af jeres negative mønster, bliver det til endnu en “god grund” til at drikke videre?

Endnu en sten til bunken

Desværre virker det på dig, som om hans drikkeri bliver endnu en sten til bunken af ting, der ikke fungerer for dig i jeres forhold, og din frygt for at blive svigtet af ham vokser.

og sidder alene og bange tilbage med spørgsmålet:

  • Holder forholdet til dét her?
  • Holder jeg til det her?
  • Skal jeg bare finde mig i hvad som helst?

Og det skal du og I selvfølgelig ikke. Altså, finde jer i hvad som helst. Og det er tydeligt, at det i hvert ikke for dig er tilfredsstillende at leve i et forhold, hvor I truer og mistænkeliggør hinanden.

Bag truslerne bor længslerne

Spørger jeg par, hvad de dybest set længes efter, når de rammer det svære sted med tvivl og afmagt, som du beskriver, siger de ofte:

  • Jeg længes efter at få kontakt
  • Jeg har brug for at mærke, at du er der for mig
  • Jeg håber sådan, at du vil berolige mig

Vi har brug for at høre et rungende ja til spørgsmålet: Er du der for mig, når jeg har brug for dig?

Og det er sårbart at dele med sin partner, hvis man er kommet ind i et mønster, der har udhulet trygheden, tilliden og den gode kontakt mellem jer.

 

Så mit råd til dig og jer er, at jeg synes, I skal invitere hinanden til en samtale om jeres forhold. Der må være en grund til, at I faldt for hinanden, og siden valgte at gifte jer for 1 år siden. Mine konkrete råd er derfor:

1. Start samtalen med at fortælle hinanden:

  • Hvad var det, I faldt for ved hinanden, da I mødtes?
  • Hvad lavede I sammen dengang, som gjorde jer glade?
  • Hvad var det I håbede på, da I giftede jer?
  • Hvad er det for et forhold, I begge længtes efter?

2. Se om det er muligt sammen at få øje på, hvad det er I hver i sær kommer til at gøre, der optrapper situationerne mellem jer:

  • Hvad gør du, der forstærker det negative mønster?
  • Hvad gør han?
  • Kan I sammen få øje på, at det negative mønster med trusler og beskyldninger tager jer, når I får vakt hinandens utryghed?

3. Hvilket konkret skridt kan I hver i sær tage, der tager jer i retning af det, I ønsker jer med hinanden?

Lad det være konkret, realistisk og noget, som I ved I begge ønsker jer mere af.

Jeg ønsker jer al mulig held og lykke med at genfinde hinanden og trygheden i jeres forhold.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems

Nysgerrig? Inspireret?

Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, eller et Par-tjek kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen. 

Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.

 

 

Negativ cyklus

Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?

Brevet fra Silhuetten er redigeret/forkortet (red.) 

Kære Anja.
Jeg håber sådan, du kan give mig et råd eller to.
Jeg er 36, mor til 2 (11& 5) og gift. Vi har været sammen i 21 år og mødtes, da vi var unge. Vi har altid været meget forskellige, og det har vist sig i forholdet. Jeg har tidligere haft en fødselsdepression med vores yngste, som jeg gik med i 9 mdr., inden jeg kom i behandling.

For 3,5 år siden havde min mand en affære med vores datters venindes mor, lad os kalde hende X. Noget, der vendte op og ned på vores og mit liv. Han var ansat i firmaet, hvor X var medejer.

Min mand begyndte at ændre sig, blev hemmelighedsfuld, skjulte sin telefon og gik aldrig uden den. Han blev længe oppe om aftenen, gik flere ture med hunden, gik i bad 2 gange om dagen, sætte hår inden arbejde (hvilket han aldrig har gjort tidligere), talte hengivent om X og begyndte at deltage i firmaarrangementer. Jeg kunne se og mærke en mand, der ændrede sig for mine øjne, trak sig, og der opstod en afstand mellem os.

Alle disse ændringer gjorde, at jeg kiggede i hans telefon og fandt brudstykker af en sms, hvor de ”savner hinanden”. Han benægtede alt og holdt nu den brudte tillid imod mig. Jeg var skurken, fordi jeg havde brudt vores tillid ved at kigge i hans telefon.

Affæren står på i trekvart år, hvor jeg får det dårligt både fysisk og psykisk. Jeg bliver faktisk en silhuet af mig selv, og jeg tror på alt det, han beskylder mig for af dårligdomme i forholdet.

Mærkeligt nok ville jeg kæmpe for forholdet, savnede ham og havde da også sex flere gange med ham, så utroskaben fortsatte, nu var han bare elskerinden utro.
Efter et par måneder valgte han at give ægteskabet en chance. Jeg troede, jeg fik en mand hjem der ville mig os.

Men jeg fik en hadefuld mand hjem, som var så vred over, at jeg ville give ham en chance. Han opgav ikke kontakten med X. De skrev, ringede sammen flere gange om dagen og sås et par gange i hemmelighed. Men jeg kunne mærke det.
Jeg kiggede igen i telefonen, hvor jeg så beskeder, hvori han skrev til hende, at han aldrig ville opgive tanken om hende: Hun var hans livs kærlighed, han ville leve for, at de kunne finde sammen igen, og han skrev, at han ikke havde følelser for mig.
Igen benægter han og lyver for mig og den parterapeut, vi går hos på det tidspunkt.

På et tidspunkt kommer han hjem og har ’cuttet’ kontakten til X og siger, vi skal være sammen. X har fundet sammen med sin mand igen. Arbejdet med tillid og genopbygning af vores fundament begynder. Vi går til parterapi, PREP mm. (PREP er et kursus for par – red.)
Her er vi i dag i nutiden: Min mand siger nu, at han fortryder utroskaben, og det, den førte med sig. At han elsker mig, og at jeg er den rette for ham.
Jeg har dage, hvor jeg er usandsynligt trist. Dage, hvor jeg kan mærke ’noget’, og så kan der være erindringer om en sms-besked mellem dem. Der er også dage, hvor jeg er glad.

I efteråret gav jeg udtryk for, at jeg ønskede et barn mere. Jeg fik at vide af min mand, at jeg var egoistisk, blåøjet, og at han ikke ønskede flere børn (vi har brug for hjælp til fertilitetsbehandling). Vi ønsker ikke længere det samme for vores familie.

Jeg ser alle de trælse og irriterende ting ved ham. Vi taler ikke ret meget sammen, og jeg oplever, at jeg hele tiden skal forsvare mig. Vi sidder i hver sin ende af sofaen, vi kysser ikke mere (mit valg), har ikke sex mere (sidste gang måtte jeg stoppe, da det føltes helt forkert og over min grænse).

Jeg har lagt meget afstand til ham. Jeg kan ikke længere se ham i øjnene. Der er ikke tosomhed, eller følelsen af at “ville- det-bedste-for-hinanden” – ikke længere. Jeg føler mig ikke længere set og hørt.

Jeg har svært ved at acceptere, at jeg muligvis skal være dén, der er skyld i, at vores børn bliver skilsmissebørn. Jeg husker tydeligt, min datters smerte da vi gik fra hinanden. Han har truet med, at det vil blive grimt, hvis vi skal skilles.

Jeg er begyndt i terapi for mig selv. Jeg ved, genopbygningen af tillid tager tid efter utroskab – men hvor lang tid?

Mange siger: “Nu må du tilgive og komme videre”. Men jeg har det SÅ svært! Jeg vil gerne tilgive, men det er, som om noget modarbejder.
Jeg ved, han siger, at han har fortrudt en masse af de ting, der er sket. Jeg har bare det dér MEN – og jeg føler, det bremser mig i mit liv?! Hvordan kommer jeg videre?
Jeg kan ikke kende den triste pige i spejlet, men jeg ved, det er mig. Hvor er glæden? Hvordan finder jeg den?

Mange hilsner

Silhuetten

Svar: Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?

Kære Silhuet.

Tusind tak for dit brev. Jeg læser flere forskellige spørgsmål, problemer og udfordringer ud af din mail. Mit svar er derfor mest af alt en række overvejelser, som jeg vil dele med dig. Og så håber jeg, mine refleksioner kan hjælpe dig til at finde klarhed i den svære situation, du står i.

Godt gået

Så som det første har jeg lyst til at give dig et virtuelt kram og sige: Hvor er det godt gået, at du stadig står på benene, og at du lytter til hende i spejlet – selvom du næsten ikke kan kende hende længere. Du skriver til mig, rækker ud efter hjælp og går i terapi. Alt det fortæller mig, at du stadig har fat i din styrke, og at der er en masse, du ønsker dig her i livet.

Hvad kræver det at ‘hele sårene’ efter utroskab?

Der kan være mange grunde til, at mennesker er utro og indleder en affære. Dem vil jeg ikke begynde at redegøre for her (læs evt. mit tidligere blogindlæg om utroskab). Og jeg er klar over, at jeg udelukkende har situationen beskrevet fra din side.

Men hvis du og din mand vil finde sammen igen efter utroskaben, er der helt forståeligt ‘sår’, der skal heles. Det kræver et stykke arbejde at genopbygge tilliden og trygheden.

Når jeg møder par, der søger hjælp, så spørger jeg altid grundigt ind til, hvad de ønsker sig af forløbet. Hvis jeg sad overfor dig og din mand, ville jeg præsenterer jer for følgende ‘3 veje’ – og mit første råd er, at du tager stilling til, hvilken vej, du ser dig selv på:

  1. Status quo: Er du i tvivl om, hvorvidt du ønsker at være i parforholdet? Er du for kriseramt til at kunne tage en beslutning? Eller bare ikke klar til at gøre noget ved problemerne endnu? I så fald består arbejdet i at afklare tvivlen, mens man ‘står i stormen’. Det hedder tvivlsrådgivning, og er ikke parterapi – læs mere om forskellen på parterapi og tvivlsrådgivning her.
  2. Er du på vej mod et brud? Det kan også være, det, du mærker er, at kærligheden er væk mellem jer. For din mand kan det være, at affæren, forelskelsen og følelserne for den anden person er for svære at glemme. Eller én eller begge af jer har mistet troen på, at jeres savn, behov og længsler kan indfries i parforholdet. Der er ikke længere de kræfter, villighed eller det håb til stede, der skal til for at ‘reparere’ brud og svigt i parforholdet.
  3. Er du villig til et helhjertet parterapeutisk forløb? Til at stille dig sårbar, være ærlig, tage ansvar for egen andel af jeres problemer, afslutte affæren (medmindre I er enige om et åbent forhold) og ikke true med skilsmisse i en given periode?

Når du selv har taget stilling, kan du spørge din mand om det samme – hvis I vil videre sammen, må I være enige om vejen, så I kan trække i samme retning.

Konsekvenserne af din mands utroskab

Men når jeg læser dit brev, har jeg svært ved at se, at I overhovedet har et parforhold – eller at på nogen måde er enige om, hvad I ønsker jer med hinanden. Det lyder heller ikke, som om I er i stand til at tale om det på en konstruktiv måde.

Du skriver, at jeres forskelligheder, affæren og alt, hvad der fulgte efter, har ramt jeres parforhold på en lang række områder, bl.a.:

  • du har lagt afstand til ham
  • du kan ikke længere se ham i øjnene
  • du mærker ikke følelsen af ’tosomhed’ og at ’ville- det-bedste-for-hinanden’
  • du føler dig ikke set og hørt
  • du ønsker et barn til – det gør han ikke

Alt dette har ramt jeres intimitet ved, at din krop siger fra, når I forsøger at have sex eller kysse – det føles forkert og grænseoverskridende.

Pas på dig selv – respektér dine grænser

Jeg kan kun opfordre dig til at lytte til det, din krop fortæller dig. Du får ikke mere lyst til sex ved at gå over dine egne grænser og have sex, der er smertefuld, eller som foregår på måder, du ikke er tryg ved.

Det er helt normalt, at den partner, der er bange for at miste parforholdet efter en affære, kan komme til at strække sig og fx gå med på seksuelle fantasier for at bevare relationen. Særligt hvis den utro part fortæller, at affæren opstod på baggrund af længsler, som ikke har været en del af jeres parforhold. Men det er ikke hjælpsomt eller sundt for dig, og det skaber bare nye sår, der så igen skal heles.

Hvordan træffer du det svære valg?

Helt overordnet lyder det, som om du har svært ved at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Det er helt normalt, at det er vanskeligt at orientere sig, når vi er ramt af en krise. Så har vi ikke adgang til de samme ressourcer mentalt, følelsesmæssigt og fysisk som ellers. Jeg synes, det lyder, som om du er rigtig presset:

Du er udmattet, genkender ikke dig selv i spejlet og din krop siger fra. Det er klare signaler om, at du har brug for øjeblikkelig forandring. Så – hånden på hjertet: Hvordan er mulighederne for, at din mand er villig til at:

  • Stille sig nysgerrigt til rådighed i forhold til at forstå, hvordan affæren har ramt dig – og handle på dette
  • Lytte til din smerte og sårede følelser – også selvom det aktiverer hans egne følelser af skyld og skam
  • Tilbyde dig trøst og omsorg
  • Udvise en grad af fortrydelse eller anger, sige undskyld, bede om tilgivelse og forsikre dig om, at det ikke sker igen – alt efter hvad der hjælper jer til at genskabe trygheden i jeres parforhold?

Måske kan I have en samtale med udgangspunkt i de 3 veje eller punkterne ovenfor. For mig at se, er det helt nødvendigt, at I stiller skarpt på, om I vil udvikle parforholdet til det bedre. Eller også skal I fra hinanden, så I ikke slider hinanden op et sted midt imellem.

Hvis samtalen ikke er mulig på egen hånd, kan det være, I igen skal forsøge jer med hjælp fra en parterapeut. I er velkomne hos mig, eller I kan finde en uddannet parterapeut på dkceft.dk eller parterapeuter.dk

Måske kan du eller din mand ad denne vej komme frem til en afklaring af, hvad I ønsker jer – sammen eller hvad for sig.

‘Komme videre’ – hvordan?

Du skriver, du har det dårligt med evt. at være den, der ’vælger at blive skilt’. Og muligvis bliver det dig, der siger endeligt fra overfor jeres parforhold, som det er nu.

Hvis du sammen med din mand, kan svare ja til, at I vil gøre det arbejde, jeg beskriver ovenfor, så har I en chance. Hvis ikke, så er mit råd, at du beslutter dig for at passe på dig selv. Og det kan være, du bedst ‘kommer videre’ ved at afslutte jeres parforhold.

For i min optik er det ikke muligt bare at ’tilgive og komme videre’ – ikke uden at gøre arbejdet. Slet ikke efter så voldsomme svigt, brud og løgne, som du har oplevet med din mand.

Jeg håber, du kan finde mennesker omkring dig, der er i stand til at forstå dette og støtter dig i din beslutning – hvad end du vælger.

Fælles ansvar – om I skal være sammen eller ej

Hvis I vælger at gå fra hinanden, er det altid smerteligt for begge parter og børnene. Men: I har sammen et ansvar for at være gode forældre – også efter et brud. Når din mand truer med, at ’det bliver grimt, hvis I skal skilles’, er det hverken befordrende for at udvikle jeres parforhold eller konstruktivt for et videre samarbejde. Han har ligesom dig et ansvar for at være en god forælder for jeres barn og samarbejdspartner med dig – om I vælger at være i et parforhold eller ej.

Jeg sender mine bedste ønsker til dig og jer.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode. Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

 

Kan man forelske sig i hinanden igen?

“Det hele gik lidt for stærkt. Vi glemte hinanden og kærligheden midt i vores sammenbragte familie. Kan man forelske sig i hinanden igen?”

Læs med når psykolog & parterapeut Anja Gundelach Brems svarer på spørgsmål i Livsværks Brevkasse.

 

Hej, tak for en god brevkasse.

Jeg er en kvinde på 42, har 2 hjemmeboende delebørn.

For ca. 3 mdr. siden mødte jeg en mand på 45, også med 2 børn.

Vi blev stormende forelskede og gik meget hurtigt frem med at introducere børn osv.

Vi brugte nærmest alle dage sammen og næsten kun sammen med børnene og sjældent alene, da vi har børn i modsatte uger.

Jeg kunne mærke, at det gik for hurtigt, da jeg ikke følte, at vi fokuserede på os og vores forelskelse. Jeg italesatte det et par gange, men vi kørte fortsat på. Jeg kunne mærke, at han pludselig ikke var helt til stede, og vi tog så snakken.

Vi er enige om, at vi har mistet forelskelsen for hurtigt midt i at lege storfamilie. Vi har ikke lyst til at afslutte det, da vi er glade for hinanden, ikke er trætte af at være sammen og kan se os sammen i fremtiden. Vi har derfor besluttet at nulstille, altså ikke holde pause men gå lidt tilbage. Dvs. ikke ses hver dag og kun når ungerne er lagt i seng og i det hele taget fokusere kun på ham og jeg.

Vi håber, vi på den måde begge kan få mærket efter, hvad vi føler, og om vi – sammen som kærester – kan blusse lidt op igen.

Mit spørgsmål er, om det er en god idé, og om det mon overhovedet kan lade sig gøre – at savnet og “forelskelsen” blusser lidt op igen?

Svar: Kan man forelske sig i hinanden igen?

Kære ‘kvinde på 42’,

Tusind tak for dit spørgsmål. Jeg synes, det lyder som så gode overvejelser og ideer, I har til jeres situation – når nu I er glade for hinanden og klar på at give forholdet en chance.

Så det korte svar er, at: Ja! Det kan bestemt lade sig gøre at forelske sig igen – men det kalder på en kærlig indsats.

Mit svar til dig er en række områder, I kan forsøge jer med at styrke. Men først lidt nuancer på den situation I, står i.

Livet i en sammenbragt familie

Som du rigtigt skriver, har I ’leget storfamilie’. Og I er en stor familie – men en særlig én af slagsen – nemlig en sammenbragt familie, som på væsentlige områder adskiller sig fra førstegangs-kernefamilien.

De fleste sammenbragte familier, jeg møder, oplever, at det er rart at vide, at: ’Nå ja, vi kan ikke have de samme forventninger til vores sammenbragte familie som til den kernefamilie, vi (måske) kom fra’. For arbejdet med at få familien til at fungere er simpelthen et andet. Her er et par eksempler på forskelle:

  • Du og dine børn kommer med helt andre historier om at være familie, opleve et brud fra deres far, bo for jer selv, traditioner osv. med jer i bagagen – gode som svære – end din kæreste og hans børn.
  • Jeres to familier har vidt forskellige oplevelser og erfaringer med, hvad ’man plejer’, og hvad der ’er normalt’ at gøre i en familie.

Det kan sammenlignes med mennesker fra to forskellige kulturer, der skal finde en ny måde at leve sammen på – samtidig med at I indbyrdes respekterer og skaber plads til de måder, I plejede at gøre tingene på.

Vi ville ikke være så overraskede, hvis vi kunne se, hvor forskellige vi er (fx at den ene familie var fra Kina og den anden fra Tanzania – her ville vores forventning være, at ‘her skal vi da lige bruge lidt tid på at forstå hinanden‘ – det tænker vi typisk ikke om to ‘almindelige’ familier bosat i Danmark)

Plads til alle – også parforholdet

Når vi er sammen i en sammenbragt familie, er der altså rigtig mange interesser og følelser i spil på én gang. For at stille det lidt skematisk op, så kan man sige, at der er nogle områder i en sammenbragt familie, der alle skal passes og have opmærksomhed, for at samværet fungerer. Det er:

  1. Forholdet mellem dig og dine børn
  2. Forholdet mellem din kæreste og hans børn
  3. Jeres børns forhold til mors/fars nye partner
  4. Jeres børns forhold til den andens børn (hvis det sker trods de modsatte uger)
  5. Jeres (stadig ret nye) parforhold

Det skal ikke læses som en prioriteret rækkefølge, jeg har stillet op – men der er virkelig en fare for, at opmærksomheden på jeres forhold, netop kommer allersidst – når alle i familien er samlet på ét sted.

Forskning i sammenbragte familier viser, at når børnene har det godt og trygt med deres biologiske forælder, så bliver der mere plads til den nye partner – både følelsesmæssigt og ofte også helt konkret. Så udtrykket: ”Glade forældre giver glade børn” holder (måske) i førstegangsfamilier – men IKKE i sammenbragte familier.

Tjek fx Dr. Patricia Papernows bøger og website for mere info om sammenbragte familier 

Så når I er sammen som par, mens der er børn, fungerer det bedst, hvis I tager jer af børnenes behov før jeres parforholds behov. Det har I intuitivt mærket og handlet efter – og tillykke med det!

Det siger alt om, hvor meget I bestræber jer på at være gode og kærlige forældre. Og det er ikke alle, der får set deres børns behov, når forelskelsen tager fat. Bagsiden af medaljen er, at det har kostet i intimitet og nærvær mellem jer to. Og det er tid til også at fokusere på jer.

Sådan styrker I parforholdet

Så I skal altså gøre noget andet ved siden af at være gode forældre, hvis I vil genoplive forelskelsen og styrke jeres parforhold.

I kan tænke sådan om det, at jeres parforhold (ligesom jeres børn) også skal have kærlig opmærksomhed for at det kan styrkes, næres og gro.

Mine konkrete råd på den baggrund er:

1) Fokusér på par-tid

Start med at finde tid i kalenderen, hvor I kan ses – bare jer to. Hvis det er muligt. Det kan være det kræver lidt kalendergymnastik og børnepasningsaftaler, men det er mit bud, at der vil være rigtig meget vundet ved at skabe par-tid – både for jer og børnene.

Børn kan have det meget blandet med at se mor eller far være nyforelsket og kærlig med en ny partner, og I har brug for at kunne rette udelt opmærksomhed mod hinanden – og for at mærke jer selv sammen med hinanden.

Udtrykket du bruger; ’at nulstille’ er en god metafor – I skal netop tænke, at I starter med at ’date’ og lære hinanden at kende igen. Nysgerrighed, ro og nærvær er jeres vigtigste ingredienser her. I skal i gang med at udforske hinanden og jer sammen.

Tænk også par-tid helt småt – hvornår kan der lige blive plads til for eksempel: En kop kaffe på sengen, et varmt blik, at lege med hinandens hænder under bordet, mødes virtuelt til et glas vin eller en kop te, når der er ro i huset.

2) Lær hinanden at kende gennem aktiviteter

Fortæl hinanden, hvad I kan lide at lave: Hvad holder I af hver i sær? Hvad kunne I tænke jer at lave sammen? Prøv at fokusere på hvilke følelser eller kvaliteter, I ønsker jer at mærke sammen. På denne måde kan I få øje på, hvad I søger i samværet (fx at lave noget fysisk, glæde, overraskelse, nærvær).

Så hvis det ikke er muligt at tage på weekendtur med overnatning, så se om I kan få plads til elementer af det, I holder af i stedet.

Arrangér fx en date hver; en overnatning hjemme hvor I har gjort noget særligt ud af det, en gåtur, besøge et sted i byen eller naturen der har speciel betydning, eller inddrag den anden i en aktivitet, som viser hinanden noget om, hvad I holder af at lave.

3) Invitér leg og nysgerrighed ind

Hvis I har lyst, kan I downloade min e-bog og lave finde guiden til at lave jeres eget samtalespil – for mange par er det en god måde at invitere nysgerrighed, leg og en masse forskellige og uventede emner ind i samtalen.

Træk et spørgsmål hver aften eller et par stykker en gang om ugen – fx over telefonen, hvis I ikke er sammen.

4) Vis hinanden kærlig opmærksomhed

Det lyder, som om I er logistisk udfordrede, da I har børn i modsatte uger. Så de aftener og dage hvor I ikke ses, kan I holde en varm og nær kontakt ved at sende beskeder, fotos af hvad I laver, eller hvor I er, fortælle at I tænker på hinanden, at I fantaserer om noget erotisk eller noget helt tredje.

Nøgleordet er, at I mærker og deler, at I har hinanden i tankerne og glæder jer til at være sammen. Det kan være med til at opbygge tiltrækning, som I så kan nyde, når I ses.

Jeg sender en masse gode og kærlige tanker jeres vej – og håber det bedste for jer alle fremover.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode. Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems