Tag Archive for: sex

Negativ cyklus

Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?

Brevet fra Silhuetten er redigeret/forkortet (red.) 

Kære Anja.
Jeg håber sådan, du kan give mig et råd eller to.
Jeg er 36, mor til 2 (11& 5) og gift. Vi har været sammen i 21 år og mødtes, da vi var unge. Vi har altid været meget forskellige, og det har vist sig i forholdet. Jeg har tidligere haft en fødselsdepression med vores yngste, som jeg gik med i 9 mdr., inden jeg kom i behandling.

For 3,5 år siden havde min mand en affære med vores datters venindes mor, lad os kalde hende X. Noget, der vendte op og ned på vores og mit liv. Han var ansat i firmaet, hvor X var medejer.

Min mand begyndte at ændre sig, blev hemmelighedsfuld, skjulte sin telefon og gik aldrig uden den. Han blev længe oppe om aftenen, gik flere ture med hunden, gik i bad 2 gange om dagen, sætte hår inden arbejde (hvilket han aldrig har gjort tidligere), talte hengivent om X og begyndte at deltage i firmaarrangementer. Jeg kunne se og mærke en mand, der ændrede sig for mine øjne, trak sig, og der opstod en afstand mellem os.

Alle disse ændringer gjorde, at jeg kiggede i hans telefon og fandt brudstykker af en sms, hvor de ”savner hinanden”. Han benægtede alt og holdt nu den brudte tillid imod mig. Jeg var skurken, fordi jeg havde brudt vores tillid ved at kigge i hans telefon.

Affæren står på i trekvart år, hvor jeg får det dårligt både fysisk og psykisk. Jeg bliver faktisk en silhuet af mig selv, og jeg tror på alt det, han beskylder mig for af dårligdomme i forholdet.

Mærkeligt nok ville jeg kæmpe for forholdet, savnede ham og havde da også sex flere gange med ham, så utroskaben fortsatte, nu var han bare elskerinden utro.
Efter et par måneder valgte han at give ægteskabet en chance. Jeg troede, jeg fik en mand hjem der ville mig os.

Men jeg fik en hadefuld mand hjem, som var så vred over, at jeg ville give ham en chance. Han opgav ikke kontakten med X. De skrev, ringede sammen flere gange om dagen og sås et par gange i hemmelighed. Men jeg kunne mærke det.
Jeg kiggede igen i telefonen, hvor jeg så beskeder, hvori han skrev til hende, at han aldrig ville opgive tanken om hende: Hun var hans livs kærlighed, han ville leve for, at de kunne finde sammen igen, og han skrev, at han ikke havde følelser for mig.
Igen benægter han og lyver for mig og den parterapeut, vi går hos på det tidspunkt.

På et tidspunkt kommer han hjem og har ’cuttet’ kontakten til X og siger, vi skal være sammen. X har fundet sammen med sin mand igen. Arbejdet med tillid og genopbygning af vores fundament begynder. Vi går til parterapi, PREP mm. (PREP er et kursus for par – red.)
Her er vi i dag i nutiden: Min mand siger nu, at han fortryder utroskaben, og det, den førte med sig. At han elsker mig, og at jeg er den rette for ham.
Jeg har dage, hvor jeg er usandsynligt trist. Dage, hvor jeg kan mærke ’noget’, og så kan der være erindringer om en sms-besked mellem dem. Der er også dage, hvor jeg er glad.

I efteråret gav jeg udtryk for, at jeg ønskede et barn mere. Jeg fik at vide af min mand, at jeg var egoistisk, blåøjet, og at han ikke ønskede flere børn (vi har brug for hjælp til fertilitetsbehandling). Vi ønsker ikke længere det samme for vores familie.

Jeg ser alle de trælse og irriterende ting ved ham. Vi taler ikke ret meget sammen, og jeg oplever, at jeg hele tiden skal forsvare mig. Vi sidder i hver sin ende af sofaen, vi kysser ikke mere (mit valg), har ikke sex mere (sidste gang måtte jeg stoppe, da det føltes helt forkert og over min grænse).

Jeg har lagt meget afstand til ham. Jeg kan ikke længere se ham i øjnene. Der er ikke tosomhed, eller følelsen af at “ville- det-bedste-for-hinanden” – ikke længere. Jeg føler mig ikke længere set og hørt.

Jeg har svært ved at acceptere, at jeg muligvis skal være dén, der er skyld i, at vores børn bliver skilsmissebørn. Jeg husker tydeligt, min datters smerte da vi gik fra hinanden. Han har truet med, at det vil blive grimt, hvis vi skal skilles.

Jeg er begyndt i terapi for mig selv. Jeg ved, genopbygningen af tillid tager tid efter utroskab – men hvor lang tid?

Mange siger: “Nu må du tilgive og komme videre”. Men jeg har det SÅ svært! Jeg vil gerne tilgive, men det er, som om noget modarbejder.
Jeg ved, han siger, at han har fortrudt en masse af de ting, der er sket. Jeg har bare det dér MEN – og jeg føler, det bremser mig i mit liv?! Hvordan kommer jeg videre?
Jeg kan ikke kende den triste pige i spejlet, men jeg ved, det er mig. Hvor er glæden? Hvordan finder jeg den?

Mange hilsner

Silhuetten

Svar: Hvordan tilgiver jeg utroskab – skal vi videre sammen eller hver for sig?

Kære Silhuet.

Tusind tak for dit brev. Jeg læser flere forskellige spørgsmål, problemer og udfordringer ud af din mail. Mit svar er derfor mest af alt en række overvejelser, som jeg vil dele med dig. Og så håber jeg, mine refleksioner kan hjælpe dig til at finde klarhed i den svære situation, du står i.

Godt gået

Så som det første har jeg lyst til at give dig et virtuelt kram og sige: Hvor er det godt gået, at du stadig står på benene, og at du lytter til hende i spejlet – selvom du næsten ikke kan kende hende længere. Du skriver til mig, rækker ud efter hjælp og går i terapi. Alt det fortæller mig, at du stadig har fat i din styrke, og at der er en masse, du ønsker dig her i livet.

Hvad kræver det at ‘hele sårene’ efter utroskab?

Der kan være mange grunde til, at mennesker er utro og indleder en affære. Dem vil jeg ikke begynde at redegøre for her (læs evt. mit tidligere blogindlæg om utroskab). Og jeg er klar over, at jeg udelukkende har situationen beskrevet fra din side.

Men hvis du og din mand vil finde sammen igen efter utroskaben, er der helt forståeligt ‘sår’, der skal heles. Det kræver et stykke arbejde at genopbygge tilliden og trygheden.

Når jeg møder par, der søger hjælp, så spørger jeg altid grundigt ind til, hvad de ønsker sig af forløbet. Hvis jeg sad overfor dig og din mand, ville jeg præsenterer jer for følgende ‘3 veje’ – og mit første råd er, at du tager stilling til, hvilken vej, du ser dig selv på:

  1. Status quo: Er du i tvivl om, hvorvidt du ønsker at være i parforholdet? Er du for kriseramt til at kunne tage en beslutning? Eller bare ikke klar til at gøre noget ved problemerne endnu? I så fald består arbejdet i at afklare tvivlen, mens man ‘står i stormen’. Det hedder tvivlsrådgivning, og er ikke parterapi – læs mere om forskellen på parterapi og tvivlsrådgivning her.
  2. Er du på vej mod et brud? Det kan også være, det, du mærker er, at kærligheden er væk mellem jer. For din mand kan det være, at affæren, forelskelsen og følelserne for den anden person er for svære at glemme. Eller én eller begge af jer har mistet troen på, at jeres savn, behov og længsler kan indfries i parforholdet. Der er ikke længere de kræfter, villighed eller det håb til stede, der skal til for at ‘reparere’ brud og svigt i parforholdet.
  3. Er du villig til et helhjertet parterapeutisk forløb? Til at stille dig sårbar, være ærlig, tage ansvar for egen andel af jeres problemer, afslutte affæren (medmindre I er enige om et åbent forhold) og ikke true med skilsmisse i en given periode?

Når du selv har taget stilling, kan du spørge din mand om det samme – hvis I vil videre sammen, må I være enige om vejen, så I kan trække i samme retning.

Konsekvenserne af din mands utroskab

Men når jeg læser dit brev, har jeg svært ved at se, at I overhovedet har et parforhold – eller at på nogen måde er enige om, hvad I ønsker jer med hinanden. Det lyder heller ikke, som om I er i stand til at tale om det på en konstruktiv måde.

Du skriver, at jeres forskelligheder, affæren og alt, hvad der fulgte efter, har ramt jeres parforhold på en lang række områder, bl.a.:

  • du har lagt afstand til ham
  • du kan ikke længere se ham i øjnene
  • du mærker ikke følelsen af ’tosomhed’ og at ’ville- det-bedste-for-hinanden’
  • du føler dig ikke set og hørt
  • du ønsker et barn til – det gør han ikke

Alt dette har ramt jeres intimitet ved, at din krop siger fra, når I forsøger at have sex eller kysse – det føles forkert og grænseoverskridende.

Pas på dig selv – respektér dine grænser

Jeg kan kun opfordre dig til at lytte til det, din krop fortæller dig. Du får ikke mere lyst til sex ved at gå over dine egne grænser og have sex, der er smertefuld, eller som foregår på måder, du ikke er tryg ved.

Det er helt normalt, at den partner, der er bange for at miste parforholdet efter en affære, kan komme til at strække sig og fx gå med på seksuelle fantasier for at bevare relationen. Særligt hvis den utro part fortæller, at affæren opstod på baggrund af længsler, som ikke har været en del af jeres parforhold. Men det er ikke hjælpsomt eller sundt for dig, og det skaber bare nye sår, der så igen skal heles.

Hvordan træffer du det svære valg?

Helt overordnet lyder det, som om du har svært ved at mærke, hvad der er rigtigt for dig. Det er helt normalt, at det er vanskeligt at orientere sig, når vi er ramt af en krise. Så har vi ikke adgang til de samme ressourcer mentalt, følelsesmæssigt og fysisk som ellers. Jeg synes, det lyder, som om du er rigtig presset:

Du er udmattet, genkender ikke dig selv i spejlet og din krop siger fra. Det er klare signaler om, at du har brug for øjeblikkelig forandring. Så – hånden på hjertet: Hvordan er mulighederne for, at din mand er villig til at:

  • Stille sig nysgerrigt til rådighed i forhold til at forstå, hvordan affæren har ramt dig – og handle på dette
  • Lytte til din smerte og sårede følelser – også selvom det aktiverer hans egne følelser af skyld og skam
  • Tilbyde dig trøst og omsorg
  • Udvise en grad af fortrydelse eller anger, sige undskyld, bede om tilgivelse og forsikre dig om, at det ikke sker igen – alt efter hvad der hjælper jer til at genskabe trygheden i jeres parforhold?

Måske kan I have en samtale med udgangspunkt i de 3 veje eller punkterne ovenfor. For mig at se, er det helt nødvendigt, at I stiller skarpt på, om I vil udvikle parforholdet til det bedre. Eller også skal I fra hinanden, så I ikke slider hinanden op et sted midt imellem.

Hvis samtalen ikke er mulig på egen hånd, kan det være, I igen skal forsøge jer med hjælp fra en parterapeut. I er velkomne hos mig, eller I kan finde en uddannet parterapeut på dkceft.dk eller parterapeuter.dk

Måske kan du eller din mand ad denne vej komme frem til en afklaring af, hvad I ønsker jer – sammen eller hvad for sig.

‘Komme videre’ – hvordan?

Du skriver, du har det dårligt med evt. at være den, der ’vælger at blive skilt’. Og muligvis bliver det dig, der siger endeligt fra overfor jeres parforhold, som det er nu.

Hvis du sammen med din mand, kan svare ja til, at I vil gøre det arbejde, jeg beskriver ovenfor, så har I en chance. Hvis ikke, så er mit råd, at du beslutter dig for at passe på dig selv. Og det kan være, du bedst ‘kommer videre’ ved at afslutte jeres parforhold.

For i min optik er det ikke muligt bare at ’tilgive og komme videre’ – ikke uden at gøre arbejdet. Slet ikke efter så voldsomme svigt, brud og løgne, som du har oplevet med din mand.

Jeg håber, du kan finde mennesker omkring dig, der er i stand til at forstå dette og støtter dig i din beslutning – hvad end du vælger.

Fælles ansvar – om I skal være sammen eller ej

Hvis I vælger at gå fra hinanden, er det altid smerteligt for begge parter og børnene. Men: I har sammen et ansvar for at være gode forældre – også efter et brud. Når din mand truer med, at ’det bliver grimt, hvis I skal skilles’, er det hverken befordrende for at udvikle jeres parforhold eller konstruktivt for et videre samarbejde. Han har ligesom dig et ansvar for at være en god forælder for jeres barn og samarbejdspartner med dig – om I vælger at være i et parforhold eller ej.

Jeg sender mine bedste ønsker til dig og jer.

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode. Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

 

Test dit parforhold, dig selv, din partner og undgå misforståelser

Bliv tydelig og undgå misforståelser

Mennesker har brug for forbindelse og kontakt. Vi bliver til i hinandens blik, og vi lever af at føle os elskede og accepterede af vores nærmeste.

Derfor hedder grundbogen for par indenfor emotionsfokuseret parterapi Hold me tight. Dén kan jeg varmt anbefale dig og din partner at læse og arbejde med på egen hånd – og så giver den også et godt indtryk af, hvad EFT-parterapi går ud på.

På dansk hedder bogen Hold mig. Men skæbnen ville, at grafikeren opsatte forsiden sådan, at det lidt ser ud, som om der står: Bold mig – det er noget med h’et og i’et, der spiller sammen på en uheldig – eller måske rigtig heldig måde. Døm selv:

Test dit parforhold og undgå misforståelser 1

(Det er muligt, vi er ude i en version af den gamle Rorschach-test med blækklatterne: Du ser dét, du tror, du ser. I livet som i parforholdet.)

Er psykologer mere sjofle end andre folks børn?

Åbenbart er både jeg og flere af mine psykolog- og parterapeutkolleger udstyret med så sjofle sind, at Bold mig lynhurtigt fik os til at associere til: Bol mig.

Hvilket er en frisindig og meget lad-os-gå-direkte-til-sagen-agtig titel på en bog om parforhold – når man tænker over det. Det gjorde vi så.

Det viste sig, at ordspillet mellem Hold mig og Bol mig rummer en del potentiale og parforholdsvisdom. (Jeg sender en varm tak til alle jer, der har bidraget – tak, og jeg kunne ikke have skrevet dette uden jer.) Det kommer her.

Har du og din partner brug for et kort serviceeftersyn af parforholdet? Læs mere om Par-tjek og de 2 udviklende samtaler her.

Er du Bol mig, Hold mig-typen?

Hvis du er Bol mig, Hold mig-typen, har du efter sex med din partner lettere ved at:

  • være nærværende og engageret
  • lytte til og føle dig forbundet med din partner
  • mærke dine varme følelser for din partner

Med lidt flere ord lyder det i retning af: Bol-mig-først-så-kan-jeg-bedre-holde-om-dig-og-rumme-dig.

For dig (eller måske genkender du det fra din partner?) fungerer det seksuelle, sanselige, kropslige samvær som en genvej til intime samtaler og kontakt.

Sex giver dig en følt oplevelse af nærvær med din partner – og du bliver følelsesmæssigt tilgængelig for din partner gennem sex. Omvendt har du svært ved at være nærværende og i kontakt, hvis jeres sexliv i en periode halter – hvilket kan gøre det svært for jer, hvis din partner er en Hold mig, Bol mig-type.

Se og hør hvad forfatter og udvikler af EFT-parterapi, Sue Johnson, selv siger om sin bog og metode her (højst sandsynligt lykkeligt uvidende om ‘Hold mig, Bol mig’-teorien…)

Eller er du Hold mig, Bol mig-typen?

Hvis du derimod har det sådan, at du overhovedet ikke har lyst til sex med din partner, hvis ikke du først føler dig set, hørt og lyttet til, så tilhører du: ’Hold mig, Bol mig’-typen.

Med lidt flere ord kunne det lyde: ’Hold-mig-først-så-skal-du-bare-se-hvor-jeg-får-lyst-til-at-bolle-dig’.

Du har brug for at mærke, at din partner vil dig følelsesmæssigt, orker at tale med dig, støtte dig eller hjælpe dig med noget.

Det kan også være noget rent praktisk – for du føler dig ikke elsket eller lyttet til, hvis huset sejler, og din partner har siddet med næsen i computeren hele aftenen.

Jeg ved det: Vi er ude i forsimplinger og stereotyper, men hæng på! Begge typer kan selvfølgelig gradbøjes og optræde mere eller mindre i forskellige situationer.

Hårdknuden: “Jeg vil først x, når du gør y”

Det er ikke svært at se, hvordan mennesker med modsatrettede Bol migHold mig-typologier kan havne i en ond cirkel, hvor den ene ikke har lyst til sex, hvis den anden ikke viser følelsesmæssigt nærvær. Og den anden part simpelthen ikke kan mestre følelsesmæssig tilgængelighed, hvis der ikke er en kropslig og/eller seksuel forbindelse.

Vidste du, at du nemt kan booke tider til samtaler direkte på min hjemmeside? Find tider der passer jer her

Teorien der forklarer alting

Hvis man tænker videre over det, kan ’Bol mig, Hold mig/Hold mig, Bol mig’-teorien bredes ud og overføres til mange typer af situationer, hvor:

  • du føler, du har brug for noget fra din partner…
  • som de ikke kan give, før de har fået noget fra dig…
  • som du ikke kan give, før du har fået noget fra din partner…
  • som de ikke kan give, før de har fået noget fra dig… og så videre

Dette kan føre til, at I fanges i en selvforstærkende, negativ cyklus, der kan gå i hårdknude og være svær at filtre op igen (læs mere om negative samspilsmønstre her).

For hvem skal give sig først, for at mønstret stopper, og I igen kan nå hinanden?

Har du lyst til at genfinde nærheden og bryde jeres negative samspilsmønstre i en tryg ramme med mig som guide? Tag med på kurset Styrk dit Parforhold over 2 lørdage i september. Læs mere he

Okay, jeg er en Hold mig, Bol mig-type eller omvendt – hvad gør vi så?

Her er et par bud på, hvad I kan gøre, hvis det negative mønster tager jer (og I hverken kan komme i gang med at holde eller bolle hinanden!):

Peg på mønstret – ikke hinanden

  • Hvis du i en konkret situation får øje på, at I bliver fastlåste, fordi I begge ønsker jer noget, den anden ikke kan give, så udpeg mønstret som problemet. Sig fx: ’Hov, jeg tror, vi røg ud i en Hold mig, bol mig situation, hvad gør vi?

På den måde bliver I et team om at løse situationen: Det er jer to sammen mod mønstret – ikke dig mod din partner eller omvendt.

Pointen er, at når I kommer ind i et mønster af “hvem skal give sig, og hvem skal vinde?” så taber I ofte begge.

Hvis parforholdet skal vinde, skal I sammen stoppe mønstret, der tager jer væk fra hinanden.

Måske kan I grine lidt af det og bare vide, at I ikke er de eneste, der oplever dette. Det er faktisk ret normalt – i hvert fald for en del psykologer og parterapeuter (har jeg hørt).

Procent-reglen

Procent-reglen kan bruges, når 100% kompromis eller enighed ikke er muligt – eller bare vil føre til virkelig dårlige og utilfredsstillende løsninger for jer begge. Spørg dig selv (og lad derefter din partner svare):

  • Hvor mange procent kan jeg give af det, du ønsker dig?
  • Hvad kan jeg gøre, der viser dig måske 10% imødekommenhed?
  • Hvad kan jeg gøre, som viser, at jeg ikke er ligeglad med dit behov, men faktisk prøver at lytte til dig og støtte dig?

Et par eksempler:

    • Måske er det ikke muligt, at du kommer tidligere hjem fra arbejde, selvom din partner er presset. Men kan du tilbyde at overtage børnene i 1 time, når du kommer hjem, så din partner kan hvile sig (og så kan du hvile 1 time bagefter, så I begge overlever)?
    • Måske nægter din partner at blive hjemme fra grill-aften, selvom du er syg – men måske kan du bede hende/ham købe take-away og dine yndlingssnacks før afgang?

Vidste du, at du altid er velkommen til at kontakte mig for en kort, afklarende samtale på telefon 61609276? Vi kan sammen afklare, hvilket forløb der bedst hjælper dig og din partner videre.  

Hold mig, Bol mig-typen: Brug tydelige sætningsbegyndelser

Hvis du er en Hold mig, bol mig-type og har brug for følelsesmæssig kontakt for at føle dig forbundet, så sig dine behov tydeligt – din partner kan ikke gætte sig til dem. Sig fx:

  • ’Jeg har brug for…’,
  • ’Det ville gøre mig så glad…’
  • ‘Jeg ville elske…’

Og her kommer så et par bud på fortsættelsen:

  • ’…hvis du kan lytte til mig uden at komme med løsninger eller forsøge at fikse mig. Det, at jeg har det svært, er ikke et bevis på, at du har fejlet.’
  • ’…hvis du kan give et kram og være sammen med mig om min træthed, stress…’
  • ’…hvis du kan hjælpe mig med, at vi får styr på x eller y’

Bol mig, Hold mig-typen: Brug blødgørende sætningsbegyndelser

Hvis du derimod er en Bol mig, Hold mig type og har brug for sex eller fysisk kontakt for at føle dig forbundet med og elsket af din partner – så vær åben om det. Det er nyttig viden for jer begge.

Ikke fordi din partner nødvendigvis får mere lyst til sex af den grund, men fordi det hjælper dig til at blive mere tydelig overfor din partner. Det er et alternativ til, at du trækker dig fysisk eller mentalt.

På en lidt omvendt måde er du mere tilstede ved at være åben med dit behov – fordi du lige dér i praksis viser din partner nærvær.

Når du deler fra din inderside ved at fortælle din partner, hvordan du har det, viser du engagement. Det virker ofte beroligende på din partner – og det sender et signal om, at I er på vej tilbage i kontakt.

Og så behøver din partner ikke optrappe for at få din opmærksomhed.

Ved at melde dig selv tydeligt ud, er du allerede i gang med at ’holde’ din partner (og hvem ved, måske får vedkommende rent faktisk mere lyst til dig og sex undervejs i processen?)

Du har brug for at bruge blødgørende, empatiske sætningsbegyndelser, der gør det muligt for din partner at mærke dig – fordi din partner ellers ofte kommer til at opfatte dig som overoptaget af dine egne behov, eller som én der ikke tager hensyn.

Sætningerne nedenfor sammenkæder din adfærd med din følelsesmæssige inderside, som din partner savner og har svært ved at se på din yderside. Sig fx:

  • Jeg savner sex med dig og kommer til at føle mig alene, når vi er langt fra hinanden fysisk. Så trækker jeg mig for at passe på mig selv.
  • Jeg kan have svært ved at mærke, at du elsker mig, når du ikke har lyst til mig. Det gør mig ked af det.
  • Jeg ved godt, du har brug for, at jeg lytter. Det er svært for mig lige nu. Jeg prøver mit bedste.
  • Jeg ved, det kan virke som et pres, når jeg opsøger dig seksuelt. Det er min måde at tage kontakt, fordi det med ord og følelser ikke altid er nemt for mig.
  • Når vi har sex, kan jeg mærke, at vi hører sammen og har noget særligt. Det er vigtigt for mig, at du ved det – selv hvis du ikke har lyst til mig lige nu.

Så er det jeres tur

Det kan være, at samtaler som disse kan give dig og din partner lidt mere klarhed, når orkanen rammer. Og måske endda få jer til at smile lidt af det genkendelige og underholdende i den (ikke så videnskabeligt underbyggede) parforholds- og personlighedstest.

Så: Hvem er du i dit parforhold? Hold mig, bol mig eller: Bol mig, hold mig?

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Anja er autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Nysgerrig? Inspireret?

Læs mere om hvad emotionsfokuseret parterapi kan gøre for dig og din partner her.

Brug for et serviceeftersyn? Læs om hvad korttids-interventionen Par-tjek kan gøre for jer.

Sue Johnsons håndbog til par Hold mig – en vejviser til varig kærlighed kan købes her.

Kontakt mig: Du er altid velkommen til uforpligtende at kontakte mig for nærmere info på anja@livs-vaerk.dk eller 61609276.

 

Der er utroskab, der besegler, at forholdet er dødt. Hvor kærligheden er væk, og affæren blot er dødsstødet eller det synlige ’bevis’ på, at det er slut.

Men mange par ønsker at genfinde hinanden, tilliden og nærheden efter utroskab.

I dette blogindlæg kan du læse, hvad der kan ligge til grund for affærer. Og hvordan I finder hinanden – hvis det er dét, I ønsker.

Tillidsbrud og vrede

Når utroskab kommer frem i lyset, slår det skår i tilliden og rammer parforholdet på det mest sårbare sted – den trygge tilknytning: Kan jeg regne med dig? Er du der for mig?
Affæren rammer både nutiden, synet på fortiden og skaber frygt for fremtiden:

Så dengang, jeg troede, vi var på kærlighedsferie, havde du kontakt til ham? Hvis du løj om det, hvad har du så ellers løjet om? Hvem er du egentlig? Og hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på dig igen?
Og det rammer helt forståeligt partnerens selvværd: ”Hvad var det, jeg ikke kunne give dig?” som er en udbredt idé om, hvorfor vi indleder affærer.

Dette indlæg vil vise, at der måske nok, var noget, vi savnede – men samtalen om, hvem eller hvad kan være overraskende. (Psst! Alle ‘cases’ i indlægget er opdigtede, men afspejler temaer jeg møder i min praksis).

Ja, jeg var utro – men jeg savnede dig!

Parret overfor mig vender demonstrativt væk fra hinanden. Han ser plaget ud og ligner én, der helst vil forsvinde. Hun græder ikke længere; hun er ved at opgive, siger hun.
Det er her, han pludselig ’vågner’: ”Opgive?” siger han med noget, der ligner vrede eller foragt; ”ja, den følelse kender jeg. Det var præcis sådan, jeg havde det, da jeg indledte affæren!”.

Han fortæller, hvor meget han savnede hende efter deres yngste barns fødsel. Hvor alene, han følte sig, og hvor ondt det gjorde at blive mødt af hendes afvisninger.
På en bagvendt måde føler han sig svigtet af hende – derfor vreden. Og han er ikke i stand til at møde sin partner i den smerte, affæren har forvoldt hende, så vi har et stykke vej endnu.

Par, der bakser med eftervirkninger af utroskab, er ofte et sted i denne proces. De ramler sammen i negativ cyklus og kan ikke rumme hinandens behov og følelser. Fordi partnerens smerte aktiverer egen skyld, dårlig samvittighed, vrede eller utilstrækkelighed.

Hvorfor er så mange mennesker utro?

For nogle er affæren deres ’bedste bud’ på få nogle behov mødt, som ellers virker umulige at række ud efter hos partneren. Det behøver ikke at være seksuelle lyster (som vi ofte forestiller os) men kan i lige så høj grad være intimitet på andre planer.

Én at være sårbar sammen med, søge støtte hos, dele noget fortroligt med, som man af én eller anden grund ikke tør vende sig mod sin partner og udtrykke.
Det kan være, man helt har opgivet håbet om, at disse behov kan opfyldes. Man kan være i tvivl, om partneren ville lytte, hvis man prøvede.

Måske har man ikke mange erfaringer med at række ud, og det virker derfor risikofyldt at vove pelsen.
Det kan også være, éns partner tidligere har afvist én – og siden turde man aldrig igen. Og så mødte man ham eller hende, man indledte affæren med. Som lyttede, støttede, tændte på én – lige dér hvor man sådan længtes efter det.

Hvad tænder danskerne på? Læs verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet (og utroskab) her

Hvorfor rækker man ud efter affæren – i stedet for partneren?

Det er en smertefuld og sårbar rejse at begynde at pakke længslerne ud. Den utro part fortæller måske om talrige forsøg på at gøre det tydeligt for partneren, at de længtes efter sex, nærhed eller intimitet på andre planer.
Om at blive skuffet eller føle sig latterliggjort over at fortælle om behov, drømme eller fantasier. Måske i en presset periode med arbejde eller sygdom og konflikter. Hvor ønsket om nærhed eller sex for partneren har lydt som pres og uoverstigelige krav – ikke som et savn eller en kærlighedserklæring.

Trænger I til at få talt om det vigtige? Jeg tilbyder Par-tjek, som er en mulighed for gennem 2 samtaler at fokusere på jeres styrker – og på hvad det handler om, når det bliver svært mellem jer.  

Det er ikke dig – det er mig

I et andet par er manden overfor mig martret af vrede, mindreværd og ydmygelse: ”Hvad havde han, som jeg ikke kunne give dig?” spørger han indædt. For kvinden, der har været utro, opleves situationen anderledes.
Kvinden oplever, at kærligheden til partneren er intakt. Dybest set handlede hendes affære og mødet med ‘den anden‘ lige så meget om et møde med sit ‘andet jeg‘. Hendes drømme om, hvem hun vil være – selv og sammen med sin partner. Og disse ønsker er de samme nu som før affæren – ligesom hendes følelser for sin mand.

Det er altså ofte sider hos én selv, man savner, som affæren vækker til live. Det eventyrlystne, at gribe ud efter livet, at noget igen er nyt, uprøvet, at opleve sig selv livfuld, sprudlende – at vove pelsen, selvom det føles farligt eller risikofyldt.

Hør Esther Perel fortælle mere om dette i sin TedTalk ‘Rethinking infidelity‘ her’ eller i bogen Hvad utroskab kan lære os om kærlighed’ . (Fås på engelsk her)

Paradoksalt nok kan det føles lettere at bede et nyt bekendtskab (altså affæren) om noget sårbart, man længes efter. Fordi smerten ved en evt. afvisning gør mindre ondt, end risikoen for at se sin elskede partner rulle med øjnene og sige: ”Hvad tror du selv?

På den måde er begge parter i smerte efter en affære – men med meget forskellige udgangspunkter for at kunne lytte til hinandens smertehistorier. Så nu har vi eksplosiv cocktail af skyld, skam, vrede samt omverdenens (og egne) moralske domme over: ”Hvad man da bare skal gøre, hvis éns partner har været utro”, ”én gang utro, altid utro” osv.

Det kan være en kæmpe støtte, hvis I begge kan trække på jeres netværk. Men: Lad dine venner eller familie vide, hvad du har brug for støtte til – og tak nej til andres domme over jeres handlinger og valg om at blive sammen eller gå fra hinanden.

Er der en vej efter utroskab?

Så – er der håb efter affæren? Og hvis ja, hvordan genskaber I tilliden og nærheden i parforholdet?
For den ‘utro part’ indebærer processen bl.a. at arbejde med følgende spørgsmål:

  • Er du villig til at være åben og lyttende i forhold til, hvordan affæren har ramt og såret din partner – også selvom det vækker ubehag, og du får lyst til at flygte?
  • Kan du udholde og rumme din egen skyld, skam, og dårlige samvittighed i stedet for at gå i forsvar?
  • Vil du arbejde med den del af dig, der fremover skal turde række ud efter din partners hånd – og ikke ud af relationen?
  • Hvad kan du gøre for at forsikre din partner om, at du er her nu og vil jeres forhold?

For den ‘bedragede part’ handler det bl.a. om spørgsmål som:

  • Er du villig til at dele dine sårede følelser og den måde, affæren har ramt dig?
  • Hvordan kan du sige ja til din partner og forholdet, hvis du ønsker det – og samtidig sætte sunde grænser (af frygt for ny utroskab kan man komme til at gå over egne grænser for at ’holde på’ partneren)?
  • Hvad har – uden du ønskede det – været din andel i, at I mistede nærhed og kontakt?
  • Er der noget, du savner i jeres relation (som du måske også savnede før affæren), som du vil bede din partner om? Trøst, omsorg og bekræftelse på kort sigt og måske noget andet på den lange bane?

Hvis/når den utro part er i stand til at:

  • Rumme sin partners sårede følelser og vrede
  • Tage ansvar for og anerkende, at affæren ramte partneren
  • Være forudsigelig og tryghedsskabende
  • Forsikre sin partner om, at man vil relationen og acceptere, at tillid kræver gentagne nye erfaringer, reparationer og forsikringer

Ja, så er der gode muligheder for, at I sammen kan få øje på de underliggende behov og længsler, der ofte gemmer sig i skyggerne af affæren. Og så er I på vej videre – sammen.

Nysgerrig på hvad et terapiforløb kan gøre for jeres parforhold? Se mere her eller læs om, hvad andre har fået ud af forløb hos mig her

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev eller følge mig på Facebook eller Instagram.

Del gerne blogindlægget eller skriv en kommentar!

Jeg hører også gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller uforpligtende ønsker at høre nærmere om, hvad jeg tilbyder.

Jeg kan kontaktes via kontaktformularen nederst på siden eller via

mail: anja@livs-vaerk tlf.: 61609276

Har du talt med din partner om sex i dag?

Kender du det, at der er gået lidt rutine i sexlivet? Du har lyst til at gøre noget anderledes eller tale med din partner – men hvordan er det lige, du tager det første skridt til at tale om sex?

Sex, mangel på sex og forskellighed i lyst eller seksuelle fantasier kan være svært at få talt om – men hvorfor egentlig det? I dette blogindlæg deler jeg et par helt konkrete bud på, hvordan du og din partner kan tale om sex og lyst – og få inspiration til at gøre juletiden ekstra sød.

Begær og fantasi versus virkelighed?

I det seksuelle og i vores fantasier er vi i kontakt med dele af os selv, som ikke nødvendigvis afspejler de sider af os selv, som vi bruger mest i vores øvrige liv. Måske står nogle af vores lyster endda i skærende kontrast til opfattelsen af os selv eller vores partner. I fantasierne leger vi med kontrol, dominans, nydelse, magt og overgivelse – størrelser som rører ved vores essens, inderste frygt og begær. Og det er bestemt ikke alt, der skal leves ud i virkelighedens verden, bare fordi det tænder os i fantasiens. En del af det pirrende er netop, at fantasien er en leg med det forbudte, tabuet eller det uopnåelige og hemmelige.

Tjek parterapeut Esther Perels TEDtalk om begær og erotik her 

Sex er også et sprog – som vi kan øve os i at tale

Sex rummer åbenlyst en ordløs dimension. Nydelse, fortabelse og nærvær – kroppe der mødes i berøring og fælles lyst. Det er skønt, så længe det går godt. Uheldigvis er det lige dét med det ordløse, der også kan gøre det svært for os. Hvis lysten daler eller sexen ikke føles så rar, som vi ønsker os. Forbløffende mange af os skuffes igen og igen over, at vores partner ikke kan gætte, hvad vi ønsker i sengen på trods af talrige…øhm, hentydninger? Grynt? Utydelige signaler – lyder det bekendt? Der er ikke noget galt med jer, hvis I ikke lige forstår hinandens signaler, eller det ikke ’kommer naturligt’. Men det kan være, I har brug for at udvikle et fælles (tale)sprog om sex.

Find modet til at være sårbar

Mærker du modstand, frygt eller sommerfugle i maven ved tanken om at snakke om sexfantasier og lyst med din partner? Det er ikke så mærkeligt. For du løber jo en risiko ved at være sårbar og ærlig, og det kan føles lettere at lade være. Jeg hører ofte par sige, at de undgår emnet, fordi de frygter, hvad det kan ‘sætte i gang’. Det kan jo være, I bliver (smerteligt) klar over, at I ikke altid har lyst til det samme.

Men – du løber også en risiko ved at lade være; at emnet bliver tabu, eller der opstår misforståelser mellem jer. Du kan bidrage til et trygt samtalerum ved fx at turde sige: ”Jeg kan frygte, du er på vej væk, hvis du fantaserer om … for måske kan jeg ikke give dig det” eller: ”Jeg frygter, du ikke kan rumme min lyst til…” eller hvad der nu kommer frem.

Det kan være, at samtalen vækker stærke følelser. Pointen er, at vi kan dele de følelser med hinanden, hvis vi tør. Og hvis vi sammen skaber et rum, der er trygt nok til, at nysgerrigheden kan få plads.

Skab jeres egen spørgeleg – et bud på en legende samtale om lyst, sex og fantasier

Konkret når jeg arbejder med par i parterapi, giver jeg nogle gange denne øvelse: Invitér din partner til en situation, hvor I har tid og ro; ungerne er puttet og mobilen er slukket. Sørg for lidt snacks, en kande te eller en flaske bobler. Skriv så hver i sær nogle spørgsmål om sex ned. Tag udgangspunkt i, hvad du selv gerne vil spørges om – og hvad du er nysgerrig på at høre din partners svar på, for eksempel:

  • Er der noget seksuelt, du drømmer om eller længes efter?
  • Hvornår føler du dig mest lækker og tiltrækkende?
  • Hvilket kompliment kan du bedst lide at få?
  • Kan du huske en særligt intens seksuel oplevelse, vi har haft sammen? Fortæl…
  • Hvad tror du, jeg fantaserer om seksuelt?

Klip spørgsmålene ud og læg dem i en bunke. Spillet går nu ud på, at I skiftes til at trække et spørgsmål, som den anden besvarer. I kan gemme dem til senere, så I med tiden har et helt kortspil til de lange vinteraftener.

Formålet er både selve samtalen, hvor I deler fantasier og lyster. Men det handler lige så meget det, I skaber ved at invitere til et legende, nydelsesfuldt rum, hvor intimitet og begær kan vokse.

Bliver samtalen svær undervejs? Læs mere om at komme ud af fastlåste mønstre her

Sig ja til hinandens nej

I samtalen om sex, lyst og fantasi er det mindst ligeså vigtigt at respektere et nej, som det er i dobbeltsengen. At du eller din partner lytter kærligt, ikke-dømmende eller har modet til at sige: ”Det er jeg ked af, du ikke har lyst til. Det er et ønske for mig, at vi kunne tale om det eller prøve xxx af” kan være et skridt på vejen. På den måde kan I gøre samtaler om sex til en tryg og dejlig del af parforholdet.

Omvendt kan legen med afvisning eller nej’et også virke pirrende i sig selv. I kan lege med ‘det forbudte’ ved på forhånd have aftalt, at: ”I aften må vi ikke have sex – men vi udforsker og tirrer hinanden”. Eller I kan på skift afvise hinandens tilnærmelser som en del af legen.

Find fælles løsninger på forskellig lyst

Hvis I er meget forskellige seksuelt, kan der forståeligt nok melde sig en vis frustration eller andre svære følelser. Og hvordan finder I så ud af, hvad kan I mødes om? Ved at være i samtalen giver I hinanden mulighed for at lytte og lade jer overraske af hinanden. Det kan være, I kan udvide jeres seksuelle rum ved at se erotiske film eller porno sammen, læse erotisk litteratur højt for hinanden eller noget helt syttende.

Jeg har også været vidne til, at samtalen hos nogle par vækker fascination og begær: ”Tænk, at du går med de tanker og fantasier – det giver mig lyst til dig!” – eller hvem ved, hvad jeres samtale om sex, fantasier eller begær kunne vække?

God fornøjelse!

Bedste hilsner fra

Anja Gundelach Brems ♥ 

Autoriseret psykolog & certificeret parterapeut i emotionsfokuseret parterapi (EFT) – en evidensbaseret metode.

Anja er specialiseret i sammenbragte familier, når den ene eller begge har børn fra tidligere. Hvor deleordninger, ekspartnere og børnenes loyalitetsbånd udfordrer jeres håb og drømme for fremtiden.

Anja hjælper par med at opdage og standse negative samspilsmønstre, så I kan fordybe kontakten og forbindelse til hinanden – for det er jer, der skaber rammerne for familiens trivsel.

Psykolog og parterapeut Anja Gundelach Brems

Autoriseret psykolog & certificeret EFT-parterapeut Anja Gundelach Brems

Nysgerrig? Inspireret?

Du er velkommen til at kontakte mig og uforpligtende høre mere om, hvad et parterapeutisk forløb, et Par-tjek eller et parforholdskursus kan gøre for jer. Det er nemt at booke tid online – det kan du gøre lige her.

Du kan også skrive dig op til mit nyhedsbrev og downloade min e-bog med 3 øvelser til mere nærhed og færre skænderier. Brug formularen i bunden af siden eller pop-up boksen. 

Du kan også fange mig på mail anja@livs-vaerk.dk eller mobil 61609276.