Indlæg

Der er utroskab, der besegler, at forholdet er dødt. Hvor kærligheden er væk, og affæren blot er dødsstødet eller det synlige ’bevis’ på, at det er slut.

Men mange par ønsker at genfinde hinanden, tilliden og nærheden efter utroskab.

I dette blogindlæg kan du læse, hvad der kan ligge til grund for affærer. Og hvordan I finder hinanden – hvis det er dét, I ønsker.

Tillidsbrud og vrede

Når utroskab kommer frem i lyset, slår det skår i tilliden og rammer parforholdet på det mest sårbare sted – den trygge tilknytning: Kan jeg regne med dig? Er du der for mig?
Affæren rammer både nutiden, synet på fortiden og skaber frygt for fremtiden:

Så dengang, jeg troede, vi var på kærlighedsferie, havde du kontakt til ham? Hvis du løj om det, hvad har du så ellers løjet om? Hvem er du egentlig? Og hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på dig igen?
Og det rammer helt forståeligt partnerens selvværd: ”Hvad var det, jeg ikke kunne give dig?” som er en udbredt idé om, hvorfor vi indleder affærer.

Dette indlæg vil vise, at der måske nok, var noget, vi savnede – men samtalen om, hvem eller hvad kan være overraskende. (Psst! Alle ‘cases’ i indlægget er opdigtede, men afspejler temaer jeg møder i min praksis).

Ja, jeg var utro – men jeg savnede dig!

Parret overfor mig vender demonstrativt væk fra hinanden. Han ser plaget ud og ligner én, der helst vil forsvinde. Hun græder ikke længere; hun er ved at opgive, siger hun.
Det er her, han pludselig ’vågner’: ”Opgive?” siger han med noget, der ligner vrede eller foragt; ”ja, den følelse kender jeg. Det var præcis sådan, jeg havde det, da jeg indledte affæren!”.

Han fortæller, hvor meget han savnede hende efter deres yngste barns fødsel. Hvor alene, han følte sig, og hvor ondt det gjorde at blive mødt af hendes afvisninger.
På en bagvendt måde føler han sig svigtet af hende – derfor vreden. Og han er ikke i stand til at møde sin partner i den smerte, affæren har forvoldt hende, så vi har et stykke vej endnu.

Par, der bakser med eftervirkninger af utroskab, er ofte et sted i denne proces. De ramler sammen i negativ cyklus og kan ikke rumme hinandens behov og følelser. Fordi partnerens smerte aktiverer egen skyld, dårlig samvittighed, vrede eller utilstrækkelighed.

Hvorfor er så mange mennesker utro?

For nogle er affæren deres ’bedste bud’ på få nogle behov mødt, som ellers virker umulige at række ud efter hos partneren. Det behøver ikke at være seksuelle lyster (som vi ofte forestiller os) men kan i lige så høj grad være intimitet på andre planer.

Én at være sårbar sammen med, søge støtte hos, dele noget fortroligt med, som man af én eller anden grund ikke tør vende sig mod sin partner og udtrykke.
Det kan være, man helt har opgivet håbet om, at disse behov kan opfyldes. Man kan være i tvivl, om partneren ville lytte, hvis man prøvede.

Måske har man ikke mange erfaringer med at række ud, og det virker derfor risikofyldt at vove pelsen.
Det kan også være, éns partner tidligere har afvist én – og siden turde man aldrig igen. Og så mødte man ham eller hende, man indledte affæren med. Som lyttede, støttede, tændte på én – lige dér hvor man sådan længtes efter det.

Hvad tænder danskerne på? Læs verdens største befolkningsundersøgelse om seksualitet (og utroskab) her

Hvorfor rækker man ud efter affæren – i stedet for partneren?

Det er en smertefuld og sårbar rejse at begynde at pakke længslerne ud. Den utro part fortæller måske om talrige forsøg på at gøre det tydeligt for partneren, at de længtes efter sex, nærhed eller intimitet på andre planer.
Om at blive skuffet eller føle sig latterliggjort over at fortælle om behov, drømme eller fantasier. Måske i en presset periode med arbejde eller sygdom og konflikter. Hvor ønsket om nærhed eller sex for partneren har lydt som pres og uoverstigelige krav – ikke som et savn eller en kærlighedserklæring.

Trænger I til at få talt om det vigtige? Jeg tilbyder Par-tjek, som er en mulighed for gennem 2 samtaler at fokusere på jeres styrker – og på hvad det handler om, når det bliver svært mellem jer.  

Det er ikke dig – det er mig

I et andet par er manden overfor mig martret af vrede, mindreværd og ydmygelse: ”Hvad havde han, som jeg ikke kunne give dig?” spørger han indædt. For kvinden, der har været utro, opleves situationen anderledes.
Kvinden oplever, at kærligheden til partneren er intakt. Dybest set handlede hendes affære og mødet med ‘den anden‘ lige så meget om et møde med sit ‘andet jeg‘. Hendes drømme om, hvem hun vil være – selv og sammen med sin partner. Og disse ønsker er de samme nu som før affæren – ligesom hendes følelser for sin mand.

Det er altså ofte sider hos én selv, man savner, som affæren vækker til live. Det eventyrlystne, at gribe ud efter livet, at noget igen er nyt, uprøvet, at opleve sig selv livfuld, sprudlende – at vove pelsen, selvom det føles farligt eller risikofyldt.

Hør Esther Perel fortælle mere om dette i sin TedTalk ‘Rethinking infidelity‘ her’ eller i bogen Hvad utroskab kan lære os om kærlighed’ . (Fås på engelsk her)

Paradoksalt nok kan det føles lettere at bede et nyt bekendtskab (altså affæren) om noget sårbart, man længes efter. Fordi smerten ved en evt. afvisning gør mindre ondt, end risikoen for at se sin elskede partner rulle med øjnene og sige: ”Hvad tror du selv?

På den måde er begge parter i smerte efter en affære – men med meget forskellige udgangspunkter for at kunne lytte til hinandens smertehistorier. Så nu har vi eksplosiv cocktail af skyld, skam, vrede samt omverdenens (og egne) moralske domme over: ”Hvad man da bare skal gøre, hvis éns partner har været utro”, ”én gang utro, altid utro” osv.

Det kan være en kæmpe støtte, hvis I begge kan trække på jeres netværk. Men: Lad dine venner eller familie vide, hvad du har brug for støtte til – og tak nej til andres domme over jeres handlinger og valg om at blive sammen eller gå fra hinanden.

Er der en vej efter utroskab?

Så – er der håb efter affæren? Og hvis ja, hvordan genskaber I tilliden og nærheden i parforholdet?
For den ‘utro part’ indebærer processen bl.a. at arbejde med følgende spørgsmål:

  • Er du villig til at være åben og lyttende i forhold til, hvordan affæren har ramt og såret din partner – også selvom det vækker ubehag, og du får lyst til at flygte?
  • Kan du udholde og rumme din egen skyld, skam, og dårlige samvittighed i stedet for at gå i forsvar?
  • Vil du arbejde med den del af dig, der fremover skal turde række ud efter din partners hånd – og ikke ud af relationen?
  • Hvad kan du gøre for at forsikre din partner om, at du er her nu og vil jeres forhold?

For den ‘bedragede part’ handler det bl.a. om spørgsmål som:

  • Er du villig til at dele dine sårede følelser og den måde, affæren har ramt dig?
  • Hvordan kan du sige ja til din partner og forholdet, hvis du ønsker det – og samtidig sætte sunde grænser (af frygt for ny utroskab kan man komme til at gå over egne grænser for at ’holde på’ partneren)?
  • Hvad har – uden du ønskede det – været din andel i, at I mistede nærhed og kontakt?
  • Er der noget, du savner i jeres relation (som du måske også savnede før affæren), som du vil bede din partner om? Trøst, omsorg og bekræftelse på kort sigt og måske noget andet på den lange bane?

Hvis/når den utro part er i stand til at:

  • Rumme sin partners sårede følelser og vrede
  • Tage ansvar for og anerkende, at affæren ramte partneren
  • Være forudsigelig og tryghedsskabende
  • Forsikre sin partner om, at man vil relationen og acceptere, at tillid kræver gentagne nye erfaringer, reparationer og forsikringer

Ja, så er der gode muligheder for, at I sammen kan få øje på de underliggende behov og længsler, der ofte gemmer sig i skyggerne af affæren. Og så er I på vej videre – sammen.

Nysgerrig på hvad et terapiforløb kan gøre for jeres parforhold? Se mere her eller læs om, hvad andre har fået ud af forløb hos mig her

Du er også velkommen til at skrive dig op til mit nyhedsbrev eller følge mig på Facebook eller Instagram.

Del gerne blogindlægget eller skriv en kommentar!

Jeg hører også gerne fra dig, hvis du har spørgsmål eller uforpligtende ønsker at høre nærmere om, hvad jeg tilbyder.

Jeg kan kontaktes via kontaktformularen nederst på siden eller via

mail: anja@livs-vaerk tlf.: 61609276

Kender du det, at der er gået lidt rutine i sexlivet? Du har lyst til at gøre noget anderledes eller tale med din partner om det – men hvordan er det lige, du tager det første skridt?

Sex, mangel på sex og forskellighed i lyst eller seksuelle fantasier kan være svært at få talt om – men hvorfor egentlig det? I dette blogindlæg deler jeg et par helt konkrete bud på, hvordan du og din partner kan tale om sex og lyst – og få inspiration til at gøre juletiden ekstra sød.

Begær og fantasi versus virkelighed?

I det seksuelle og i vores fantasier er vi i kontakt med dele af os selv, som ikke nødvendigvis afspejler de sider af os selv, som vi bruger mest i vores øvrige liv. Måske står nogle af vores lyster endda i skærende kontrast til opfattelsen af os selv eller vores partner. I fantasierne leger vi med kontrol, dominans, nydelse, magt og overgivelse – størrelser som rører ved vores essens, inderste frygt og begær. Og det er bestemt ikke alt, der skal leves ud i virkelighedens verden, bare fordi det tænder os i fantasiens. En del af det pirrende er netop, at fantasien er en leg med det forbudte, tabuet eller det uopnåelige og hemmelige.

Tjek parterapeut Esther Perels TEDtalk om begær og erotik her 

Sex er også et sprog – som vi kan øve os i at tale

Sex rummer åbenlyst en ordløs dimension. Nydelse, fortabelse og nærvær – kroppe der mødes i berøring og fælles lyst. Det er skønt, så længe det går godt. Uheldigvis er det lige dét med det ordløse, der også kan gøre det svært for os. Hvis lysten daler eller sexen ikke føles så rar, som vi ønsker os. Forbløffende mange af os skuffes igen og igen over, at vores partner ikke kan gætte, hvad vi ønsker i sengen på trods af talrige…øhm, hentydninger? Grynt? Utydelige signaler – lyder det bekendt? Der er ikke noget galt med jer, hvis I ikke lige forstår hinandens signaler, eller det ikke ’kommer naturligt’. Men det kan være, I har brug for at udvikle et fælles (tale)sprog om sex.

Find modet til at være sårbar

Mærker du modstand, frygt eller sommerfugle i maven ved tanken om at snakke om sexfantasier og lyst med din partner? Det er ikke så mærkeligt. For du løber jo en risiko ved at være sårbar og ærlig, og det kan føles lettere at lade være. Jeg hører ofte par sige, at de undgår emnet, fordi de frygter, hvad det kan ‘sætte i gang’. Det kan jo være, I bliver (smerteligt) klar over, at I ikke altid har lyst til det samme.

Men – du løber også en risiko ved at lade være; at emnet bliver tabu, eller der opstår misforståelser mellem jer. Du kan bidrage til et trygt samtalerum ved fx at turde sige: ”Jeg kan frygte, du er på vej væk, hvis du fantaserer om … for måske kan jeg ikke give dig det” eller: ”Jeg frygter, du ikke kan rumme min lyst til…” eller hvad der nu kommer frem.

Det kan være, at samtalen vækker stærke følelser. Pointen er, at vi kan dele de følelser med hinanden, hvis vi tør. Og hvis vi sammen skaber et rum, der er trygt nok til, at nysgerrigheden kan få plads.

Skab jeres egen spørgeleg – et bud på en legende samtale om lyst, sex og fantasier

Konkret når jeg arbejder med par i parterapi, giver jeg nogle gange denne øvelse: Invitér din partner til en situation, hvor I har tid og ro; ungerne er puttet og mobilen er slukket. Sørg for lidt snacks, en kande te eller en flaske bobler. Skriv så hver i sær nogle spørgsmål om sex ned. Tag udgangspunkt i, hvad du selv gerne vil spørges om – og hvad du er nysgerrig på at høre din partners svar på, for eksempel:

  • Er der noget seksuelt, du drømmer om eller længes efter?
  • Hvornår føler du dig mest lækker og tiltrækkende?
  • Hvilket kompliment kan du bedst lide at få?
  • Kan du huske en særligt intens seksuel oplevelse, vi har haft sammen? Fortæl…
  • Hvad tror du, jeg fantaserer om seksuelt?

Klip spørgsmålene ud og læg dem i en bunke. Spillet går nu ud på, at I skiftes til at trække et spørgsmål, som den anden besvarer. I kan gemme dem til senere, så I med tiden har et helt kortspil til de lange vinteraftener.

Formålet er både selve samtalen, hvor I deler fantasier og lyster. Men det handler lige så meget det, I skaber ved at invitere til et legende, nydelsesfuldt rum, hvor intimitet og begær kan vokse.

Bliver samtalen svær undervejs? Læs mere om at komme ud af fastlåste mønstre her

Sig ja til hinandens nej

I samtalen om sex, lyst og fantasi er det mindst ligeså vigtigt at respektere et nej, som det er i dobbeltsengen. At du eller din partner lytter kærligt, ikke-dømmende eller har modet til at sige: ”Det er jeg ked af, du ikke har lyst til. Det er et ønske for mig, at vi kunne tale om det eller prøve xxx af” kan være et skridt på vejen. På den måde kan I gøre samtaler om sex til en tryg og dejlig del af parforholdet.

Omvendt kan legen med afvisning eller nej’et også virke pirrende i sig selv. I kan lege med ‘det forbudte’ ved på forhånd have aftalt, at: ”I aften må vi ikke have sex – men vi udforsker og tirrer hinanden”. Eller I kan på skift afvise hinandens tilnærmelser som en del af legen.

Find fælles løsninger på forskellig lyst

Hvis I er meget forskellige seksuelt, kan der forståeligt nok melde sig en vis frustration eller andre svære følelser. Og hvordan finder I så ud af, hvad kan I mødes om? Ved at være i samtalen giver I hinanden mulighed for at lytte og lade jer overraske af hinanden. Det kan være, I kan udvide jeres seksuelle rum ved at se erotiske film eller porno sammen, læse erotisk litteratur højt for hinanden eller noget helt syttende.

Jeg har også været vidne til, at samtalen hos nogle par vækker fascination og begær: ”Tænk, at du går med de tanker og fantasier – det giver mig lyst til dig!” – eller hvem ved, hvad jeres samtale om sex, fantasier eller begær kunne vække?

God fornøjelse!

Er du blevet inspireret?

Har du fået lyst til at høre mere, starte et parforløb hos mig eller komme på parforholdskursus i weekenden lørdag d. 2.-søndag d. 3. marts 2019?

Du er velkommen til uforpligtende at kontakte mig på anja@livs-vaerk.dk eller tlf.: 61609276