Indlæg

Så er den gal igen. Noget er gået skævt mellem dig og din partner, og stemningen er tyk af frustration og indebrændthed. Og der sidder din partner. Tavs som en stenstøtte. Pokerfjæs. Tilsyneladende uberørt af jeres sammenstød. Usårlig? Urørlig? Ligeglad?! Det vokser i dig, og til sidst må du bare brøle: ”SÅ SIG DOG NOGET!!!???

Dette blogindlæg går ud til dig, der vender dig indad, lukker ned og trækker dig, når tingene bliver svære. Og til dig – hvis partner trækker sig – mens du føler dig forladt og ensom. Hvorfor sker det? Og hvad kan I gøre for at finde hinanden igen?

Den (højlydt) usynlige tilbagetrækker

Når I indtager de to positioner, forstærker I uheldigvis hinandens tendenser. Det får ofte den effekt, at I mister kontakt. Med tiden optrappes konflikterne, og I ser hinanden – og ikke samspillet – som problemet og syndebukken. Du kan måske endda få tanker om, at din partner lukker ned for at straffe og generere dig. Som tilbagetrækker kan du opleve din partners henvendelser som forstyrrelser eller bebrejdelser. Og så flygter du lige lidt længere væk…

Ovenstående reaktionsmåder – at trække sig eller opsøge – er tidligt indlærte overlevelsesstrategier til at håndtere af ubehag, svære følelser og tab af kontakt Det er altså ikke noget, vi planlægger på forhånd. ’Strategien’ er udviklet over tid i kraft af vores erfaringer med at være i nære relationer.

Læs mere om negativt samspil i et tidligere blogindlæg her 

Forskellige overlevelsesstrategier

Det negative samspil, vi fanges i, når vi møder hinandens strategier til at berolige os selv, kan udtrykkes således: Som opsøgende partner forsøger du at få kontakt med din elskede, undgående partner. Mens du – hvis du er tilbagetrækker – pukler for at undgå din elske(n)de partner.

Lad os lige slå fast med det samme, at ingen er mest skyldig eller gør det af ond vilje. Og: Begge parter oplever smerte og frustration på indersiden. Men adfærden, der følger i kølvandet på smerte og frustration, er forskellig. Hermed grobund for misforståelser og fejltolkninger mellem jer.

Har du lyst til at bryde jeres negative mønster og genfinde nærheden? Tag på Parforholdskursus i Tværfagligt Hus til august. Læs mere og tilmeld dig her 

Hystaden og ”det ved jeg ikke…”

Det, I ser, er hinandens ydersider. Og de ser forskellige ud. Som opsøger er det, du får øje på en tavs stenstøtte. Det er svært at vise medfølelse med og have forståelse for en stenstøtte. Og når man spørger, hvad der er galt, er svaret: ”Jeg ved det ikke rigtigt…

Opmærksomheden følger ofte den af jer, der udadtil viser og udtrykker de stærkeste følelser. Bagsiden er, at du som opsøger bliver ’problembærer’ – du kan føle dig som den hysteriske, uligevægtige følelsesbombe. Mens det faktum, at I begge lider indvendigt, overses.

Og netop når du reagerer stærkt følelsesmæssigt, kommer du uforvarende til at udspille det, din tilbagetrukne partner frygter mest af alt: “Hvis jeg deler mine følelser med dig, går du i opløsning. Og se bare: Det skete. Du kunne ikke bære min vrede, sorg eller smerte – så jeg går lige i hi igen. Vi ses. Om lang tid.

Det er din tilbagetrækkende partners ‘gode grund’ til ikke at dele sin inderside, men i stedet vise – stærk, rolig, stoisk.

Under radaren

Tilbagetrækkeren er den position eller den del af jeres negative samspil, der er sværest at få øje på. Du eller din tilbagetrukne partner har en adfærd, der ikke gør megen væsen af sig – fordi det netop er meningen med strategien. At følelserne skal gå væk og blive usynlige og umærkelige. Fordi usynligheden lover os, at vi så bliver usårlige og urørlige.

For dig, der trækker dig, lever smerten i stilhed. På indersiden. Til tider så skjult at du heller ikke selv mærker den. Måske kommer den fra tid til anden ud som en eksplosion efter at have levet under tryk i lang tid. Som et stort chok for din partner og måske også for dig selv: ”Hvor kom alt det fra? Var jeg så vred?” Og som opsøger sidder du måske efterfølgende med tvivl og vrede. Spørgsmål som: ”Hvem er du inderst inde? Hvorfor har du ikke sagt noget? Og kan jeg overhovedet regne med dig eller vide, hvem du egentlig er?!” melder sig.

Som tilbagetrækker kan du rammes af utilstrækkelighed over ikke at kunne svare og dermed berolige din partner. Forklaring følger.

Læs her, hvad tidligere klienter fortæller, at de har fået ud af et parterapeutisk forløb hos mig. 

Fra kropssansning til sprog

Adspurgt siger du, den tilbagetrukne, måske: ”Jeg kan ikke lige sige eller mærke, hvad jeg føler”. Og det er ikke, fordi du ikke vil. Eller fordi du bevidst skjuler sandheden ’et sted derinde’. Det er, fordi der endnu ikke er adgang følelsesmæssigt.

Fordi det ikke er alle, der har fået hjælp til at udvikle et sprog om de kropssansninger, der kan oversættes til ’ked af det’, ’bange’, ’usikker’ eller ’sårbar’. Som kræver øvelse, tid og opmærksomme omsorgspersoner.

Som børn har vi brug for voksne til at udvikle dette sprog eller denne sans fx ved nænsomt at gætte på vores følelser: ”Jeg kan se, du græder – er du mon ked af det eller vred?” Støttende andre, der er villige til at lade sig korrigere og gætte igen – alt efter, hvad vi svarer eller kropsligt viser.

Oversættelsesguide: Forstå din tilbagetrukne partner

Så hvad kan du og I selv gøre, når I mister kontakt, fejltolker og misforstår hinanden? Her er et par bud til jer hver i sær:

Til dig – opsøgende partner, fanget i den vilde jagt efter kontakt. Her er et forsøg på en hilsen fra indersiden af din forsvundne tilbagetrækker:

  • Det er ikke, fordi jeg ønsker at gemme mig for dig, at jeg ’stikker hovedet i jorden’ som en anden struds.
  • Det er, fordi jeg lige nu har tabt meningen med SAMvær og SAMtale af syne.
  • Eller jeg har lært, at prisen for samvær og kontakt er, at jeg skal opgive mig selv – eller forsvinde.
  • Så når du spørger, hvad jeg føler, og hvad der sker indeni mig, er det sandt, når jeg siger, at jeg ikke ved det.
  • Jeg har endnu ikke lært at mærke, hvordan det føles. Og jeg har ikke sproget, der kan udtrykke det.

Og når du, opsøgende partner, desperat siger: ”Men det skal jo ikke være for MIN skyld. Jeg ønsker mig, at du skal have lyst til at høre på mig. Jeg længes efter dit ægte nærvær”. Så kan du – tilbagetrækker – måske inspireres af eller låne lidt her fra listen. Eller I kan læse udsagnene op og tale om, hvad der vækker genklang hos jer:

  • Kan vi starte der, hvor jeg prøver at vise nærvær, fordi jeg ved, det er vigtigt for dig?
  • Kan min omsorg være, at jeg prøver, så godt jeg kan?
  • Kan du leve med, at jeg i passende doser får erfaring med, hvad samvær betyder?
  • Ved du, hvor skræmmende, det føles, når du beder mig ændre adfærd? At du beder mig forlade den strategi, der har hjulpet mig gennem livet indtil nu?
  • Og vil du huske dig selv på, at mit stenansigt ikke er lig med ligegyldighed men betyder, at jeg er uerfaren i at dele følelser? 
  • Du sidder ikke overfor en klippe af stoisk ro men overfor én, der føler sig skræmt, utilstrækkelig og afmægtig.  

Inspireret? Er du blevet nysgerrig på at gå på opdagelse i, hvad et parterapeutisk forløb kan gøre for dig og din partner? Læs mere om parterapi.

Der er åbent for tilmelding til kursetStyrk dit parforhold – det løber af stablen lør. d.31.aug.–søn. d.1.sep. kl.9.30-15.30 begge dage. Tilmelding og mere info herEarly bird pris 2.500 kr. til 10. August. Herefter 3.000 kr.

Du er  velkommen til at kontakte miganja@livs-vaerk.dk eller 61609276.

Læs mere på min hjemmeside: www.livs-vaerk.dk eller skriv dig op til min blog her

 

 

 

 

Kender du det, at der er gået lidt rutine i sexlivet? Du har lyst til at gøre noget anderledes eller tale med din partner om det – men hvordan er det lige, du tager det første skridt?

Sex, mangel på sex og forskellighed i lyst eller seksuelle fantasier kan være svært at få talt om – men hvorfor egentlig det? I dette blogindlæg deler jeg et par helt konkrete bud på, hvordan du og din partner kan tale om sex og lyst – og få inspiration til at gøre juletiden ekstra sød.

Begær og fantasi versus virkelighed?

I det seksuelle og i vores fantasier er vi i kontakt med dele af os selv, som ikke nødvendigvis afspejler de sider af os selv, som vi bruger mest i vores øvrige liv. Måske står nogle af vores lyster endda i skærende kontrast til opfattelsen af os selv eller vores partner. I fantasierne leger vi med kontrol, dominans, nydelse, magt og overgivelse – størrelser som rører ved vores essens, inderste frygt og begær. Og det er bestemt ikke alt, der skal leves ud i virkelighedens verden, bare fordi det tænder os i fantasiens. En del af det pirrende er netop, at fantasien er en leg med det forbudte, tabuet eller det uopnåelige og hemmelige.

Tjek parterapeut Esther Perels TEDtalk om begær og erotik her 

Sex er også et sprog – som vi kan øve os i at tale

Sex rummer åbenlyst en ordløs dimension. Nydelse, fortabelse og nærvær – kroppe der mødes i berøring og fælles lyst. Det er skønt, så længe det går godt. Uheldigvis er det lige dét med det ordløse, der også kan gøre det svært for os. Hvis lysten daler eller sexen ikke føles så rar, som vi ønsker os. Forbløffende mange af os skuffes igen og igen over, at vores partner ikke kan gætte, hvad vi ønsker i sengen på trods af talrige…øhm, hentydninger? Grynt? Utydelige signaler – lyder det bekendt? Der er ikke noget galt med jer, hvis I ikke lige forstår hinandens signaler, eller det ikke ’kommer naturligt’. Men det kan være, I har brug for at udvikle et fælles (tale)sprog om sex.

Find modet til at være sårbar

Mærker du modstand, frygt eller sommerfugle i maven ved tanken om at snakke om sexfantasier og lyst med din partner? Det er ikke så mærkeligt. For du løber jo en risiko ved at være sårbar og ærlig, og det kan føles lettere at lade være. Jeg hører ofte par sige, at de undgår emnet, fordi de frygter, hvad det kan ‘sætte i gang’. Det kan jo være, I bliver (smerteligt) klar over, at I ikke altid har lyst til det samme.

Men – du løber også en risiko ved at lade være; at emnet bliver tabu, eller der opstår misforståelser mellem jer. Du kan bidrage til et trygt samtalerum ved fx at turde sige: ”Jeg kan frygte, du er på vej væk, hvis du fantaserer om … for måske kan jeg ikke give dig det” eller: ”Jeg frygter, du ikke kan rumme min lyst til…” eller hvad der nu kommer frem.

Det kan være, at samtalen vækker stærke følelser. Pointen er, at vi kan dele de følelser med hinanden, hvis vi tør. Og hvis vi sammen skaber et rum, der er trygt nok til, at nysgerrigheden kan få plads.

Skab jeres egen spørgeleg – et bud på en legende samtale om lyst, sex og fantasier

Konkret når jeg arbejder med par i parterapi, giver jeg nogle gange denne øvelse: Invitér din partner til en situation, hvor I har tid og ro; ungerne er puttet og mobilen er slukket. Sørg for lidt snacks, en kande te eller en flaske bobler. Skriv så hver i sær nogle spørgsmål om sex ned. Tag udgangspunkt i, hvad du selv gerne vil spørges om – og hvad du er nysgerrig på at høre din partners svar på, for eksempel:

  • Er der noget seksuelt, du drømmer om eller længes efter?
  • Hvornår føler du dig mest lækker og tiltrækkende?
  • Hvilket kompliment kan du bedst lide at få?
  • Kan du huske en særligt intens seksuel oplevelse, vi har haft sammen? Fortæl…
  • Hvad tror du, jeg fantaserer om seksuelt?

Klip spørgsmålene ud og læg dem i en bunke. Spillet går nu ud på, at I skiftes til at trække et spørgsmål, som den anden besvarer. I kan gemme dem til senere, så I med tiden har et helt kortspil til de lange vinteraftener.

Formålet er både selve samtalen, hvor I deler fantasier og lyster. Men det handler lige så meget det, I skaber ved at invitere til et legende, nydelsesfuldt rum, hvor intimitet og begær kan vokse.

Bliver samtalen svær undervejs? Læs mere om at komme ud af fastlåste mønstre her

Sig ja til hinandens nej

I samtalen om sex, lyst og fantasi er det mindst ligeså vigtigt at respektere et nej, som det er i dobbeltsengen. At du eller din partner lytter kærligt, ikke-dømmende eller har modet til at sige: ”Det er jeg ked af, du ikke har lyst til. Det er et ønske for mig, at vi kunne tale om det eller prøve xxx af” kan være et skridt på vejen. På den måde kan I gøre samtaler om sex til en tryg og dejlig del af parforholdet.

Omvendt kan legen med afvisning eller nej’et også virke pirrende i sig selv. I kan lege med ‘det forbudte’ ved på forhånd have aftalt, at: ”I aften må vi ikke have sex – men vi udforsker og tirrer hinanden”. Eller I kan på skift afvise hinandens tilnærmelser som en del af legen.

Find fælles løsninger på forskellig lyst

Hvis I er meget forskellige seksuelt, kan der forståeligt nok melde sig en vis frustration eller andre svære følelser. Og hvordan finder I så ud af, hvad kan I mødes om? Ved at være i samtalen giver I hinanden mulighed for at lytte og lade jer overraske af hinanden. Det kan være, I kan udvide jeres seksuelle rum ved at se erotiske film eller porno sammen, læse erotisk litteratur højt for hinanden eller noget helt syttende.

Jeg har også været vidne til, at samtalen hos nogle par vækker fascination og begær: ”Tænk, at du går med de tanker og fantasier – det giver mig lyst til dig!” – eller hvem ved, hvad jeres samtale om sex, fantasier eller begær kunne vække?

God fornøjelse!

Er du blevet inspireret?

Har du fået lyst til at høre mere, starte et parforløb hos mig eller komme på parforholdskursus i weekenden lørdag d. 2.-søndag d. 3. marts 2019?

Du er velkommen til uforpligtende at kontakte mig på anja@livs-vaerk.dk eller tlf.: 61609276

 

Dette blogindlæg handler om, hvad parterapi kan, og hvorfor løsninger ikke altid er løsningen. Du bliver taget med ind i parterapeutens værksted og kan læse om, hvorfor voksne, intelligente mennesker igen og igen gør noget, der ikke virker, hvad parsamtaler kan bruges til, og hvad I selv kan gøre, når det negative samspil får tag i jer.

Det kan føles overvældende og trættende, når vi – igen – havner i skænderier og fastlåste positioner med vores partner. Kender du det, når en såkaldt ’lille ting’ – et ansigtsudtryk, en misforståelse eller et øjebliks fravær – sætter gang i en lavine af bebrejdelser, bringer gamle uoverensstemmelser op, sender den gode stemning til tælling og I mister kontakt? Hvis ja, er både du og din partner helt normale. Uden I ønskede det, er I havnet i et negativt samspil, hvor I ikke hører hinandens behov eller intentioner, men i stedet møder hinandens overlevelsesstrategier – et typisk reaktionsmønster er, at den ene part trækker sig, mens den anden bliver opsøgende, hvorefter positionerne gensidigt optrappes og den negative cyklus forstærkes.

Handlemønstre som disse træder i kraft, når vi bliver bange, kede af det eller vrede – og når frygt og vrede fylder, er det svært at lytte. Den gode nyhed er, at eftersom vi føler os særligt sårbare sammen med de mennesker, der betyder mest – så er jeres voldsomme reaktioner udtryk for, hvor vigtige I er for hinanden. Det er dog ganske svært at få øje på, når vi mister kontakt og herefter havner ensomme i hvert vores uforsonlige hjørne. Ikke ligefrem en munter invitation til at tage en konstruktiv snak en anden god gang, og det giver mening, at vi med tiden opgiver samtaler om emner, der tager os derhen.

Så hvad kan vi gøre, når den negative cyklus rammer?

1) Stil skarpt på cyklus – og sig det højt

Et tydeligt tegn på at I er fanget i negativ cyklus er, når du mærker frustration og irritation, som leder dig til en negativ fortolkning af din partner: ”Hvorfor gør/siger du dog sådan? Du må være ude på at provokere – afvise – nedgøre – ydmyge – straffe – underkende eller (indsæt selv negativ fortolkning af den andens adfærd) mig”.

Det kan også være, du rammer et smertefuldt og negativt billede af dig selv: ”Jeg er ikke værd at elske – jeg er et håbløst tilfælde, forkert eller i stykker”. Det kan være, du også mærker tvivl om jeres parforhold, som føles virkelig og skræmmende i situationen: ”Vi duer ikke sammen, det kan ikke lykkes, når vi er så forskellige…

Hvis muligt – så sig på den måde der nu er rigtig for dig: ”Hov, nu skete det igen – vi er havnet i negativ cyklus – tornadoen, tsunamien eller dødvandet fik tag i os” – knapt så kært barn har mange navne!

2) Stop ulykken

På god, gammeldags førstehjælpsagtig manér – se om det er muligt at stoppe dig selv lige dér. Bed din partner om en pause, gå hver til sit i 15 minutter, drik et glas vand eller gå en tur – og PS. husk lige at sige, at du kommer tilbage om lidt. Nogle gange er den ikke længere – det var bare opvasken, og vi behøver ikke bruge resten af weekenden på kamp eller indædt tilbagetrækning. Andre gange har cyklus ’noget på hjerte’. Den peger på reelle problemer fx: ”Det er virkelig svært for os med sexlivet eller sommerferien”, men den umuliggør løsninger og drager urimelige konklusioner, typisk i stil med: ”Den er gal med dig, mig eller parforholdet”.

3) Vis interesse for din partners oplevelse

Hvis I herefter kan mødes under fredelige forhold, så spørg hinanden: ”Hvad er din gode grund til at blive så vred – ked af det – lukke ned? Hvis du rent faktisk oplevede, at jeg sagde det for at nedgøre og ydmyge dig, så giver det mening, at du bliver vred eller trækker dig. Er du interesseret i at høre, hvad der er vigtigt for mig her?

Væk med den moralske overdommer

Det er svært at høre budskabet: ”Jeg er ked af det og har brug for omsorg”, hvis det siges med en undertone (eller højlydt overtone!) af bebrejdelse og skyld. I parterapi arbejder jeg sammen med jer som en guide ind i de følelser, der igangsætter cyklus: ”Jeg er ulykkelig over, at du skal væk i weekenden med arbejdet i stedet for at bruge tid med mig og ungerne, for jeg savner dig sådan”.

Væk er spørgsmålet om ”kan jeg tillade mig at være vred?”, om ret og rimeligt eller ’hvad man bør’ som voksent og modent menneske og forælder. Væk er kravet til mig som terapeut om at agere overdommer eller moralens vogter. Nu handler konflikten om det, den handler om – om de følelser der tager jer ind i tornadoen og væk fra hinanden.

Hvorfor løsninger ikke altid er løsningen

Jeg hører ofte par sige, at det, der har holdt dem tilbage fra at tale sammen eller opsøge hjælp er variationer over temaet: ”Vi kan jo alligevel ikke gøre noget ved (arbejdspresset, huset, svigerfamilien…) – så hvorfor overhovedet tale om det?”, og så lukker samtalen der eller udskydes på ubestemt tid. Men selvom vi ikke altid finder løsninger eller quick-fixer det hele på den halve tid, selvom emnet er svært og vækker sårbarhed og frygt, er det min erfaring, at betydningen af samtalen er enorm.

Dét at vove pelsen og dele tanker og følelser, at stille sig til rådighed som kærligt nærværende, og spørge ind er i sig selv en bekræftende og potentielt helende oplevelse, der kan skabe samhørighed – som i: ”Jeg må virkelig være vigtig for dig, når du viser mig den tillid!”, eller vække stolthed: ”Fantastisk at vi kunne tale om det!

I parterapi øver vi i et trygt rum, at I sammen kan lytte og tage imod hinanden fra et sted, hvor du både kan høre din partners budskab OG har plads til at mærke dine egne følelser med rummelighed og accept.

Er du blevet inspireret?

Har du fået lyst til at høre mere, starte et parforløb hos mig, eller komme på Parforholdskursus i weekenden d. 2.-3. marts 2019, er du velkommen til at kontakte mig på tlf.: 61609276 eller anja@livs-vaerk.dk